Nyheder

Cremen af blues hyldes på Værket

Den ikoniske fugle-statuette, der hylder det ypperste inden for dansk musik, Danish Music Awarden, uddeles igen i år inden for kategorien blues hos Turbinen i Randers. Dansk Rock Samråd (ROSA) og JazzDanmark uddeler tre priser og hylder sammen med Turbinen og Randers Kommune den historiske og udtryksfulde musik og dens talentfulde udøvere ved Danish Music […]

Cremen af blues hyldes på Værket
Af Redaktion 17. juni 2018

Den ikoniske fugle-statuette, der hylder det ypperste inden for dansk musik, Danish Music Awarden, uddeles igen i år inden for kategorien blues hos Turbinen i Randers.

Dansk Rock Samråd (ROSA) og JazzDanmark uddeler tre priser og hylder sammen med Turbinen og Randers Kommune den historiske og udtryksfulde musik og dens talentfulde udøvere ved Danish Music Awards Blues (DMA Blues) 15. august.

Det er først og fremmest en live-aften, hvor der uddeles tre priser: Årets Bluesudgivelse, Årets Blues Livepris samt den nye ildsjælepris Årets Hoochie Coochie Man/Woman, som er en publikumspris. Men DMA Blues handler mindst ligeså meget om glæden ved live-blues, og derfor er der planlagt et live-program med nogle af Skandinaviens bedste bluesmusikere – kompetent dirigeret af kapelmester og multiinstrumentalist svenske Gustaf Ljunggren og ledsaget på trommer af Casper Simonsen.

Aftenens live-optrædende er Uffe Steen, som sidste år vandt en DMA Blues for sine fremragende live-koncerter, og den rutinerede blues- og jazzmusiker er kendt for sit karakteristiske guitarspil gennem mange år.

Svante Sjöblom, den svenske bluesveteran indtager også Turbinens scene ved prisfesten, og publikum kan se frem til en erfaren bluesmand med flere anerkendelser og priser i bagagen. Herudover vil et 3. live-navn blive annonceret, som datoen rykker nærmere.

Aftenens konferencier er den danske guitarist, sanger og sangskriver M.C. Hansen, der sidste år vandt Årets Sangskriver ved Danish Music Award Folk, og den garvede storyteller er derfor velbevandret i at gelejde denne aften sikkert fra start til slut.

* DMA Blues afholdes i Turbinen i Randers 15. august med plads til 145 publikummer.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget