Nyheder

Centerpartiet med enmands-hær

Jeg er den eneste af partiets medlemmer i Randers Kommune, som har erfaring som aktiv politiker. Hvis man kun har været medlem af et politisk parti i godt et halvt år, er det sin sag at lade sig kaste for medierne og deltage i valgmøder. Derfor har jeg påtaget mig som ene mand at repræsentere […]

Centerpartiet med enmands-hær
20. oktober 2009
Af Redaktion

Jeg er den eneste af partiets medlemmer i Randers Kommune, som har erfaring som aktiv politiker. Hvis man kun har været medlem af et politisk parti i godt et halvt år, er det sin sag at lade sig kaste for medierne og deltage i valgmøder. Derfor har jeg påtaget mig som ene mand at repræsentere Centerpartiet i valgkampen til Randers Byråd, siger Per Schultz-Knudsen.

Han optræder også på kandidatlisten til valget i Region Midtjylland, men på en tredjeplads. Partiets spidskandidat til regionsvalget er Per Højsgaard, der tidligere har boet i Randers, men som nu bor i Bording i Ikast-Brande Kommune, hvor han også er spidskandidat til byrådsvalget.

Centerpartiet, der blev stiftet i januar i år, stiller i alt op i fem kommuner og tre regioner ved valget 17. november, foruden Randers sker det bl.a. i Mariagerfjord Kommune.

I Randers Kommune har Centerpartiet tilsluttet sig midtervalgforbundet med Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne.

Blandt Centerpartiets mærkesager til byrådsvalget i Randers er bevarelse af de lokale landsbyskoler og en ny skole i Romalt samt en styrkelse af den kollektive trafik, herunder åbning som trinbræt af de tidligere togstationer fra Langå til Hobro.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag