Nyheder

Byrødder konkurrerer om de bedste ben

der ruller i maj måned. Holdene vil dyste mod hinanden og motivere flere randrusianere til at cykle til arbejde. Politikere er gode til at diskutere mål og politikker, men er de også gode til at cykle? Det vil vise sig i maj måned, når de to holdkaptajner Jens Peter Hansen fra Venstre og Kasper Fuhr […]

Byrødder konkurrerer om de bedste ben
18. april 2012
Af Redaktion

der ruller i maj måned. Holdene vil dyste mod hinanden og motivere flere randrusianere til at cykle til arbejde.

Politikere er gode til at diskutere mål og politikker, men er de også gode til at cykle?

Det vil vise sig i maj måned, når de to holdkaptajner Jens Peter Hansen fra Venstre og Kasper Fuhr Christensen (SF) hver dag springer i sadlen til og fra arbejde sammen med deres partifæller:

Vi vil gerne være med til at gøre reklame for en god sag. Hvis flere mennesker cykler til arbejde, bliver de sundere, og trængslen på vejene bliver mindre. Det vil både reducere vore udgifter til veje og hospitalsvæsen. Jeg cykler jævnligt til og fra arbejde, selvom jeg har 47 kilometer hver vej, og jeg glæder mig sammen med mine holdkammerater fra Venstre til at vise de røde, hvem der har flest kilometer i benene, siger Jens Peter Hansen.

De røde vil give de blå baghjul
Det blå hold består af fem byrødder fra partiet Venstre. Det røde hold er en koalition af fire socialdemokrater og Kasper Fuhr Christensen fra SF, der bor tæt på rådhuset i Randers:

Rødt hold har måske et handicap i forhold til antal kilometer til og fra arbejde, men vi har viljen og lysten til at vinde konkurrencen. Vi regner med at give de blå baghjul i maj måned og cykle hver dag, også når det regner. Vi håber, at byrådets interne dyst vil inspirere alle arbejdspladser til at følge vores eksempel og springe på jernhesten til og fra arbejde, siger Kasper Fuhr Christensen.

Cyklende politikere kvalificerer beslutningerne
Begge holdkaptajner er enige om, at det kan være en gevinst for de politiske beslutninger, at politikerne tager cyklerne på arbejde:

Når vi cykler, oplever vi, hvor der er huller i stierne, og hvor der mangler et stykke cykelsti for at stinettet bliver sammenhængende. Det er med til at kvalificerer de beslutninger, vi tager i byrådssalen, siger Kasper Fuhr Christensen, der er formand for Miljø- og teknikudvalget i Randers Kommune. Jens Peter Hansen er enig med Kasper Fuhr Christensen:

Jo mere involverede vi politikere er i de sager, vi beskæftiger os med, jo bedre bliver forståelsen og indsigten, og det fremmer helt sikkert debatten og beslutningerne. Så det ser lyst ud for cyklismen den kommende tid i Randers, siger Jens Peter Hansen

Vision om flere cyklister i Randers
Vi cykler til arbejde er en landsdækkende kampagne, der kører hele maj måned. Den falder i tråd med Randers Cykelbys vision om, at flere randrusianere begynder at cykle:

Vi er i Randers Cykelby glade for, at politikerne i Randers Byråd melder sig til kampagnen og dyster om Randers´ bedste ben. Deres medvirken vil skabe opmærksomhed og jeg håber, at der er flere randrusianere, der følger deres eksempel, siger Birgit Berggrein, projektleder for Randers Cykelby.

Husk at “synes godt om” BYEN.nu/RANDERSiDAG på facebook – KLIK her.

Du kan kommentere artiklen herunder.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag