Nyheder

Byrådsmedlems ferie udsatte Hal 4

Hal 4 har længe været et af de varmeste emner i randrusiansk lokalpolitik. Modstanderne kalder det et prestigeprojekt og mener, at der ikke er behov for en ny og lidt større hal ved siden af Arena Randers. Projektet var imidlertid et ultimativt krav fra Venstre og Dansk Folkeparti i forhandlingerne om budgettet for 2017. Det […]

Byrådsmedlems ferie udsatte Hal 4
19. september 2017
Af Redaktion

Hal 4 har længe været et af de varmeste emner i randrusiansk lokalpolitik. Modstanderne kalder det et prestigeprojekt og mener, at der ikke er behov for en ny og lidt større hal ved siden af Arena Randers.

Projektet var imidlertid et ultimativt krav fra Venstre og Dansk Folkeparti i forhandlingerne om budgettet for 2017. Det førte til, at de to partier kom til at stå alene. Budgetforliget og Hal 4 hviler derfor på det smallest mulige flertal – nemlig 16 mod 15.

De to partier sidder på et flertal af stemmerne i Randers Byråd, fordi Venstre har taget imod to socialdemokrater, som har skiftet parti til Venstre: Nemlig Ole Skiffard og Susanne Ringe Sørensen, der 12. maj 2015 meldte sig ud af S og ind i V.

Ole Skiffard var imidlertid på ferie i går, og da han blev valgt for Socialdemokraterne, har S suppleantpladsen. Det gjorde, at der hos modstanderne af en ny hal var et flertal på 16-15 for at vente med yderligere Hal 4 aktivitet til efter kommunalvalget 21. november.

Ole Skiffard blev erstattet af socialdemokraten Karen Lagoni, og det betød, at Venstre og Dansk Folkepartis flertal pludselig var væk.

Velfærdslisten stod bag forslaget om at udskyde Hal 4 til efter valget. Det blev dermed en realitet.

Velfærdslisten mente, at nye oplysninger om, at projektet bliver dyrere end forventet, gjorde det relevant at udskyde beslutningen om Hal 4 til efter valget. På den måde får borgerne chancen for at sige ja eller nej til projektet, når de vælger et nyt byråd, lød Velfærdslistens argument.

Borgmester Claus Omann Jensen (V) var klar over, at han kunne komme i mindretal, og han forsøgte derfor at udsætte sagen ved at foreslå, at forslaget først skulle behandles i kultur- og fritidsudvalget.

Efter en socialdemokratisk timeout på ca. 10 minutter nedstemte 16 ud af byrådets 31 mandater borgmesterens forslag. Herefter vedtog de samme 16 Velfærdslistens forslag om at udskyde beslutningen om Hal 4 til efter valget. Socialdemokraterne, Konservative, SF, Beboerlisten, Radikale Venstre og Velfærdslisten stemte for.

‘Sejr for demokratiet’
Det er en stor sejr for demokratiet. Venstre og Dansk Folkeparti har forsøgt at gennemtvinge Hal 4 med et falsk flertal, som de aldrig har været i nærheden af at få af vælgerne. Nu ser det ud som om, vi kan forhindre borgmesteren i at spilde 130 millioner kroner på et personligt prestigeprojekt, der ikke er behov for, lyder det fra Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget