Nyheder
Byens jaguarer har alle betingelser for unger
Jaguarerne kommer nu hele vejen rundt i anlægget og klatrer i træerne. Anlægget bliver meget større og med swimmingpool. Jaguarer elsker at svømme. Samtidig bliver der mulighed for at lave det som to udendørs anlæg. Jaguaren er solitær af naturen, og skulle det lykkes at få unger, må der en adskillelse til, men foreløbig nyder […]
Jaguarerne kommer nu hele vejen rundt i anlægget og klatrer i træerne.
Anlægget bliver meget større og med swimmingpool. Jaguarer elsker at svømme. Samtidig bliver der mulighed for at lave det som to udendørs anlæg. Jaguaren er solitær af naturen, og skulle det lykkes at få unger, må der en adskillelse til, men foreløbig nyder de to store katte hinandens selskab.
Hun, Chica, en sort skønhed på halvandet år, og han, B’alam, en plettet frækkert på bare et år – en rigtig teenage-lømmel der skal prøve grænser af og fører sig frem.
De hører og ser alt
Mens de går ude i anlægget, bliver der bygget ved siden af. Det er svært at sige, om B’alam og Chica er almindeligt nysgerrige, eller om de ser muligheden for at godt måltid…
Jaguarerne sniger sig lydløst hen til hegnet og ligger længe på lur, men så skal de tilbage og lege med en fodbold eller følge dyrepasseren langs hegnet. De ser og hører alt. Alt.
Snart bliver der mere for kattene at se på, tapirerne får også et udendørs anlæg. Det er faktisk her der er travlhed. Regnskoven forventer, at tapirerne kommer ud allerede i år, så det er snart.
En tur i kulissen
Kom bare med ind i stalden lyder tilbuddet, men inden døren bliver låst op, løfter Benny Rysz fingeren og siger meget bestemt: “Lad være med at læne dig op af hegnet og hold fingrene væk. Det er jaguarer, og de lever af kød.
Så finder Benny Rysz et par mus frem, og B’alam står pænt og venter på godbidden. Han er så sød og blød at se på, altså ikke dyrepasseren, men i samme splitsekund den snupper musen, hamrer kæmpepoten ind i hegnet tæt på Benny Rysz’ hånd. De store kløer er fremme nu – der er ikke meget kød i sådan en bette mus, og se lige blikket i kattedyrets øjne, hvor fotografen bliver vurderet og nidstirret. Han er allerede på spisekortet.
Chica får også en bid, men ligger pænt og fredeligt – det skal man dog ikke tage fejl af.
Vi har fået mulighed for at vise et par billeder taget af Brian Rasmussen. Brian Rasmusen er, udover at være ansvarlig for udstillingen af dyr, blevet kåret som Danmarks dygtigste naturfotograf, så nyd billederne, men kom også selv i Randers Regnskov og nyd alle dyrene og planterne i virkeligheden. Og ha’ så denne fortælling i baghovedet.
God fornøjelse.
* Se BILLEDGALLERI – klik her.
Af RANDERSiDAG.dk
* Læserbreve lægges undtagelsesvist ud på forsiden af RANDERSiDAG.dk. Læserbreve kan findes i menuen under ‘Debat’.
* Giv RANDERSiDAG.dk en ‘synes godt om’ på Facebook.