Nyheder

Byen har fået en ny forening

Musikalsk var 2015-arrangementerne en stor succes, mens det derimod kneb med publikumsopbakningen. Foreningen er derfor stiftet for at udbrede kendskabet til blues-musikken til en stadig større kreds. Bluesnight holder sine arrangementer i Underværket i Randers, hvor Randers Jazzklub og Folkemusik i Randers også præsenterer musik. Opfordringen til at danne en forening kom fra nogle af […]

Byen har fået en ny forening
Af Redaktion 8. januar 2016

Musikalsk var 2015-arrangementerne en stor succes, mens det derimod kneb med publikumsopbakningen. Foreningen er derfor stiftet for at udbrede kendskabet til blues-musikken til en stadig større kreds.

Bluesnight holder sine arrangementer i Underværket i Randers, hvor Randers Jazzklub og Folkemusik i Randers også præsenterer musik.

Opfordringen til at danne en forening kom fra nogle af Bluesnights mest trofaste gæster, for der var faktisk mange, der deltog hver gang i 2015. Christian Borg blev valgt til formand på den stiftende generalforsamling.

Keld Christensen fra DGM Concert & Booking, der stod for de foreløbige koncerter, er med som privatperson, og han blev valgt til næstformand og sekretær. Bodil Petersen valgtes som kasserer. Ifølge vedtægterne kan bestyrelsen bestå af 3-7 medlemmer, så den kan altså suppleres yderligere.

Suppleanter for de valgte blev Lars Virkman og Hans Revsbæk, mens Kurt Helge Andersen valgtes som revisor i foreningen, hvis officielle navn er Bluesnight Randers.

“Målet er, at vi kan opbygge den samme opbakning som folkemusik og jazz har, og så holder vi fast ved den høje kvalitet, hvad angår de kunstnere, der skal optræde for os,” siger den nyvalgte formand Christian Borg.

* Bluesnights næste arrangement er lørdag den 30. januar. Her spiller The Blues Overdrive, der for kort tid siden blev præmieret for at have lavet årets bedste bluesalbum, Clinch. I de seneste par år har The Blues Overdrive spillet i Danmark, Tyskland, England, Norge, Letland og Polen, og nu kommer altså turen til Randers.

* Giv RANDERSiDAG.dk en ‘synes godt om’ på Facebook.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget