Nyheder
Byd da tysken velkommen
I Danmark bryster vi os gerne af at være et moderne og åbent samfund.Det er dog kerneværdier, der trædes kraftigt under fode af den danske særregel omkring sommerhuse, der siden indtrædelsen i EF i 1973 har forhindret udlændinge i at købe og investere i danske sommerhuse. Samtidigt står det enhver dansker frit for at købe […]
I Danmark bryster vi os gerne af at være et moderne og åbent samfund.
Det er dog kerneværdier, der trædes kraftigt under fode af den danske særregel omkring sommerhuse, der siden indtrædelsen i EF i 1973 har forhindret udlændinge i at købe og investere i danske sommerhuse.
Samtidigt står det enhver dansker frit for at købe en sommerbolig i udlandet, da Danmark er det eneste EU-land med forbud mod dette.
Dobbeltmoralsk? Det vedkender De Radikales erhvervsordfører, Andreas
Steenberg, gerne, men han vil alligevel ikke være med til at ophæve forbuddet, da han frygter, at hele kystbyer skal blive opkøbt af tyske turister. Dette til trods for, at der står tusinder af tomme sommerhuse til salg i de danske udkantsområder.
De danske kyster strækker sig hele 7314 km og her er rigelig plads. Det ville være klædeligt, om Folketingets partier stod vagt om det åbne, danske samfund, og gav sommerhusmarkedet frit.
Husk at “synes godt om” BYEN.nu/RANDERSiDAG på facebook – KLIK her.
Du kan kommentere artiklen herunder.