Den 37-årige Corporate affairs direktør, Jan Wildau, kom til Arriva for knapt fire år siden. Han blev ansat som nordisk kommunikationsdirektør med reference til administrerende direktør Johnny Hansen og blev for mindre end et halvt år siden forfremmet til direktør for koncernens ‘reputation management’, koncern-HR og selskabets CSR-program, skriver dknyt.dk
“Det har været fire fantastiske år, fordi jeg har kunnet følge Arriva på rejsen fra traditionelt transportselskab til en moderne virksomhed. Så selvom selskabet nu står i en situation, hvor man må tilpasse sig sin aktuelle økonomiske situation – og også luge ud på direktionsgangen – så er det med stort vemod, jeg tager afsked,” siger Jan Wildau til dknyt.
Kendt i Randers
I Randers blev han mere end offentligt kendt i efteråret 2008, da hans chauffører strejkede for bedre toilet-forhold på endestationerne.
Jan Wildau har tidligere været journalist på TV-Avisen, DR’s Pengemagasinet og pressechef i Vejdirektoratet og så er han er i øjeblikket også studerende ved INSEAD i Frankrig.
I alt skæres omtrent 25 procent af de samlede omkostninger i koncernens hovedkontor.