Nyheder

Brugere af Mejlby Vandværk bør koge vandet

Ved en rutinemæssig kontrol af vandet er der konstateret et forhøjet indhold af bakterier, og det kan derfor være forbundet med sundhedsrisiko at bruge vandet uden at koge det først. Der er på nuværende tidspunkt ikke nogen forklaring på forureningen, men mistanken er rettet mod de tekniske installationer der netop er blevet udskiftet. Nye vandprøver […]

Brugere af Mejlby Vandværk bør koge vandet
Af Redaktion 27. november 2017

Ved en rutinemæssig kontrol af vandet er der konstateret et forhøjet indhold af bakterier, og det kan derfor være forbundet med sundhedsrisiko at bruge vandet uden at koge det først.

Der er på nuværende tidspunkt ikke nogen forklaring på forureningen, men mistanken er rettet mod de tekniske installationer der netop er blevet udskiftet. Nye vandprøver vil snarest muligt blive udtaget på vandværket og ledningsnettet for at få konstateret forureningskilden og forureningens omfang.

Randers Kommune, Miljø og Teknik har drøftet vandkvaliteten med Embedslægen. Embedslægen finder, at det kan være forbundet med sundhedsrisiko at bruge vandet til drikkevand- og husholdningsformål uden at koge det først. På baggrund heraf har Miljø og Teknik meddelt Mejlby Vandværk, Vandmiljø Randers A/S påbud om straks at orientere vandværkets forbrugere om, at myndighederne anbefaler, at vandet koges inden det anvendes til ovennævnte formål.

Vandværket informerer på deres hjemmeside og sender SMS eller uddeler løbesedler til samtlige forbrugere med anbefaling om, at forbrugerne koger vandet før det anvendes til drikkevand- og husholdningsformål.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget