Nyheder

Broen er åbnet

Efter et målrettet politisk arbejde gennem seks år er adgangsforholdene på Langå Station endelig blevet lovlige. For mandag aften 23. april er gangbroen med de to elevatortårne åbnet noget, langåborgerne har ventet på i spænding. Nu kan kørestolsbrugere og forældre med barnevogn også tage toget fra spor 3 og 4. Det har indtil nu krævet, […]

Broen er åbnet
Af Redaktion 24. april 2018

Efter et målrettet politisk arbejde gennem seks år er adgangsforholdene på Langå Station endelig blevet lovlige. For mandag aften 23. april er gangbroen med de to elevatortårne åbnet noget, langåborgerne har ventet på i spænding.

Nu kan kørestolsbrugere og forældre med barnevogn også tage toget fra spor 3 og 4. Det har indtil nu krævet, at man slæbte barnevognen op og ned ad alle trapperne. Og kørestolsbrugere har ikke kunnet komme derover. Dermed har adgangsforholdene indtil nu været ulovlige, da de ikke har opfyldt kravene for tilgængelighed for handicappede.

Det er helt fantastisk, mener lokalrådsformand Dorthe Tapomayi Nielsen og byrådsmedlem Iben Sønderup, som mandag mødtes på broen for at fejre det.

Selve broen og elevatortårnene har stået færdige siden december, men broen er først åbnet nu, fordi der manglede skridsikker belægning på bro og trapper. Og vejret har været for koldt og vådt indtil for nylig.
Men nu er den altså åbnet.

Tirsdag morgen fejres det med sammenskudsmorgenkaffe kl. 7 midt på gangbroen mellem de to elevatortårne.

Vi synes, det skal markeres, fortæller Dorthe Tapomayi og Iben Sønderup, som begge har været meget aktive i arbejdet med at få broen realiseret.

Så vi har lagt en invitation ud på Langås Facebook-grupper med opfordring til at tage kaffe med. Så bliver det spændende at se, hvor mange der kommer.

Den nye gangbro på Langå Station er seks meter høj, 2,5 meter bred og 90 meter lang og har elevatorer til begge perroner.

Broen og elevatortårnene, der er opført af betonelementer, er opført umiddelbart syd for stationsbygningen.

“Elevatorerne står klar til brug, og som det sidste er den skridsikre belægning på gangbroen også blevet lagt på. Det betyder, at passagererne nu kan tage elevatorer og gangbro i brug,” siger Bjørn Lykke Jensen, projektleder i Banedanmark.

Med ny gangbro og nye elevatorer bliver det lettere at komme til og fra Langå Station. Fra broen er der nu adgang til både perron 1 og 2. Det betyder, at den nuværende adgang via stationsbygningen, hvor der er elevator til Spor 1, kan sløjfes.

Randers Kommune er i gang med at etablere en gangbro fra den modsatte side af stationen. Der vil så fra broen være adgang til både perron 1 og 2, og man vil kunne komme til stationen fra begge sider af byen.

* Elevatorprojektet finansieret af Banedanmark, DSB, Randers Kommune og den særlige tilgængelighedspulje, der er med til at sikre handicappede bedre adgangsforhold på landets togstationer.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

For flere oplysninger, kontakt:
Iben Sønderup tlf. 3048 6763
Dorthe Tapomayi Nielsen, tlf. 2681 4941

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget