Brev fra en plejefamilie

Når en forvaltningschef pålægges at udføre byrådsflertallets beslutninger, kan det ske, at chefen møder forhindringer i lovgivningen. Det bliver for eksempel rigtig svært for chefen at redegøre for sagsgangen overfor Ankestyrelsen, når en sag om et anbragt barn ikke overholder Servicelovens klare regler.

Ankestyrelsens opgave er bl.a. at sørge for at kommunerne overholder landets love.

Servicelovens formål er bl.a. at sørge for, at sårbare børn ikke svigtes af de myndigheder, der er sat i verden for at beskytte dem.

Når en forvaltningschef modtager en klage over manglende handling og lovmedholdelighed gennem Ankestyrelsen, skal chefen naturligvis svare på klagen.

Hvad kan chefen så gøre? Beklage, at man ikke har fulgt lovgivningen, og rette op fremadrettet, vil være det ordentlige og anstændige, men ikke i Randers kommune.

Nej, det bruger vi ikke, for sæt nu vi så for alvor skal ses efter i sømmene for fejl og mangler, kunne man fristes til at tro, chefen har tænkt. Så chefen svarer med at sørge for, at der i sagens journaler pyntes lidt op på virkeligheden, og tilføjer et nyt notat i barnets papirer:

Der har været afholdt opfølgningsmøder og børnesamtaler hver 6. måned
står der så i journalen, som sendes til Ankestyrelsen i svarskrivelsen. Chefen har bare lige overset, at Ankestyrelsen sender chefens svar videre til barnet.

Barnet læser sin egen journal, og kan på ingen måde genkende, at der har været afholdt børnesamtaler hver 6. måned.

Så har det sgu da været uden mig, var så barnets kommentar.

Hvor mange fiflerier af den slags kan vi mon finde i forvaltningens gemmer?