Nyheder

Borgmester: Ny plan for infrastruktur

“Vores nuværende infrastrukturplan er 10 år gammel. Om kort tid vil det i budgetforhandlingerne blive et særskilt emne, at vi skal drøfte, hvordan vi sikrer fremdrift i projekt Byen til Vandet. Det hænger også sammen med infrastruktur i fremtiden. Samtidig er den nuværende infrastruktur i kommunen under pres. Det så vi så sent som i […]

Borgmester: Ny plan for infrastruktur
Af Redaktion 16. august 2018

“Vores nuværende infrastrukturplan er 10 år gammel. Om kort tid vil det i budgetforhandlingerne blive et særskilt emne, at vi skal drøfte, hvordan vi sikrer fremdrift i projekt Byen til Vandet. Det hænger også sammen med infrastruktur i fremtiden. Samtidig er den nuværende infrastruktur i kommunen under pres. Det så vi så sent som i sidste uge,” siger Torben Hansen. Han henviser til, at toppen af Domen på Justesens Plæne fredag blev blæst af i stormen med afspærring af Tørvebryggen i fem timer.

“Det er for eksempel også tydeligt, at sker der noget på E45 rundt om Randers, så presses trafikken ind gennem Randers. Der er også drøftelser af en Østforbindelse over Randers Fjord, ligesom der drøftes klimabro. Det er yderligere eksempler på, at det er tid til at sætte gang i en ny infrastrukturplan,” siger Torben Hansen.

Torben Hansen har bedt forvaltningen gå i gang med at overveje, hvordan arbejdet med en ny infrastrukturplan kan foregå.

Konference om infrastruktur
“Det er samtidig meget væsentligt, at borgerne i kommunen bliver involveret i arbejdet. Og derfor skal der også være en infrastrukturkonference. En infrastrukturplan handler om hele kommunen, så det er helt oplagt,” siger Torben Hansen.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

Torben Hansen, borgmester i Randers Kommune: 40931025
Jesper Kaas Schmidt, kommunaldirektør, Randers Kommune: 2224 3342

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget