Nyheder

Borgermøde skal styrke Gjerlev og omegn

Fokus er på, hvordan vi sammen kan være med til at styrke Gjerlev og omegn. Med to lokale ildsjæle som oplægsholdere, henholdsvis Anja Futtrup Andersen og Mike Møller Madsen, vil der blive rig mulighed for at komme med forslag til styrkelse af lokalområdet, lyder det fra Velfærdslisten. “Det er borgerne i Randers Kommune, der skal […]

Borgermøde skal styrke Gjerlev og omegn
Af Redaktion 7. juni 2018

Fokus er på, hvordan vi sammen kan være med til at styrke Gjerlev og omegn. Med to lokale ildsjæle som oplægsholdere, henholdsvis Anja Futtrup Andersen og Mike Møller Madsen, vil der blive rig mulighed for at komme med forslag til styrkelse af lokalområdet, lyder det fra Velfærdslisten.

“Det er borgerne i Randers Kommune, der skal bestemme udviklingen. Ikke et snævert byrådsflertal eller forvaltningscheferne. Med borgermødet vil vi give den enkelte borger mulighed for at komme til orde og få direkte indflydelse på den politik, der skal føres her i kommunen, siger Pernille Heibøll Sørensen, organisationskoordinator for Velfærdslisten.

“Borgerne i Gjerlev, Enslev og omegn kæmpede en brav kamp for at redde Gjerlev-Enslev Skole fra at blive lukket. Vi bakkede dem op og gjorde alt, hvad vi kunne for at få skolelukkerne på bedre tanker. Det lykkedes ikke. Desværre! Men jeg er glad for, at Gjerlev straffede skolelukkerne i stemmeboksen. Og jeg er glad for den store tillid, borgerne i Gjerlev viste os. Det er helt overvældende, siger Kasper Fuhr Christensen, medlem af Randers Byråd for Velfærdslisten, og fortsætter:

“Vi vil gøre os umage for at leve op til tilliden. Derfor kommer vi nu til Gjerlev for at snakke med borgerne om, hvad Gjerlev har brug for”.

* Velfærdslisten inviterer til borgermøde i Gjerlev onsdag d. 13. juni kl. 19-21 Tønagervej 11, 8983 Gjerlev J.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget