Nyheder
Borgermøde om specialklasser og -undervisning
De tre aktuelle forslag er: * Ny organisering af specialklasser to modeller er i høring* Ny organisering af specialskoler* SFO-tilbud på specialundervisningsområdet Der er plads til 200 deltagere. Pladser fordeles efter et først til mølle princip. Alle tre forslag er i offentlig høring med høringsperiode fra den 8. marts til den 6. maj 2019. Alle […]
De tre aktuelle forslag er:
* Ny organisering af specialklasser to modeller er i høring
* Ny organisering af specialskoler
* SFO-tilbud på specialundervisningsområdet
Der er plads til 200 deltagere. Pladser fordeles efter et først til mølle princip.
Alle tre forslag er i offentlig høring med høringsperiode fra den 8. marts til den 6. maj 2019.
Alle høringssvar bedes sendt til hoeringboernogskole@randers.dk. Find yderligere information om de enkelte forslag på Randers Kommunes hjemmeside.
Aftenens program
19.00: Formand for skole- og uddannelsesudvalget Steen Bundgaard byder velkommen og præsenterer de tre sager: ny organisering af specialklasser, ny organisering af specialskoler og SFO-tilbud på specialundervisningsområdet.
19.15: Fremmødte borgere kan fremsætte spørgsmål, synspunkter og andre indlæg i plenum. Skole- og uddannelsesudvalget lytter og hver politiker forbereder en samlet respons. Henrik Herold, direktør for Randers Regnskov, er ordstyrer.
20.15: Skole- og uddannelsesudvalgets medlemmer kommer hver især med en samlet respons på de fremlagte spørgsmål og synspunkter.
20.30: Der etableres syv borde rundt i salen hvorved et udvalgsmedlem placerer sig. Politikerne står her til rådighed for spørgsmål fra og dialog med interesserede borgere. I dette tidsrum er det også muligt for borgere der har udfordringer ved at afgive skriftligt høringssvar, at få hjælp til dette, af repræsentanter for Børn og skole.
21.00: Tak for i aften
* Borgermødet foregår onsdag 20. marts 2019 kl. 19-21 i hallen på Vestervangsskolen. Adresse: Nålemagervej 120, 8920 Randers NV.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.