Nyheder
Bolden givet op for midtbyen
Gruppen repræsenterer et bredt udsnit af handlende, erhvervsinteresser, institutioner og foreninger, der vil arbejde for at skabe en stærkere midtby, og hvor der er sammenhæng mellem private og kommunale investeringer. “Midtbyen er en stor del af Randers’ dna, og den her gruppe kommer til at tage nogle vigtige og virkelig spændende diskussioner om, hvor vi […]
Gruppen repræsenterer et bredt udsnit af handlende, erhvervsinteresser, institutioner og foreninger, der vil arbejde for at skabe en stærkere midtby, og hvor der er sammenhæng mellem private og kommunale investeringer.
“Midtbyen er en stor del af Randers’ dna, og den her gruppe kommer til at tage nogle vigtige og virkelig spændende diskussioner om, hvor vi er på vej hen. Arbejdet med midtbyen skal sikre, at vi træffer de rigtige beslutninger og foretager investeringer ud fra et helhedsperspektiv” siger borgmester Torben Hansen (S), som bød velkommen til gruppens første møde.
På sit første møde tog gruppen hul på spørgsmål som f. eks., hvordan ændrer byens kvarterer sig? Hvordan får vi engageret byen i en midtbykonference? Og hvordan får vi en fælles fortælling om midtbyen?
Som afslutning på mødet besøgte det meste af gruppen den nyindviede legeplads på Slotspladsen. Her kan der allerede nu mærkes en stærkt stigende interesse for de omkringliggende lokaler.
Sparringsgruppens medlemmer:
Mette Bræmer-Jensen, Randers City, Frank Hansen, Erhverv Randers, Finn Møller, Handelsrådet, Peter Westphael, Randers EgnsTeater, Jesper Fangel, Nybolig Erhverv, Anne-Mette Knattrup, Visit Randers, Line Harvej, En-og-en-hel-del, Johanne Ægidiussen, Bistroteket, Henri Amsler, Forum Randers, Birgit Veje, Foreningen for By- og Landskabskultur, Michelle Linde, Ungerådet og Merethe Østergaard, Den Skandinaviske Designhøjskole.
* På billedet er både medlemmer af sparringsgruppen og repræsentanter fra Randers Kommune samt rådgiver på udviklingen af midtbyen. Fra venstre Anne Iversen Hansen (midtbykoordinator), Mette Bræmer, Rasmus Cassøe (CFBO – rådgiver), Johanne Ægidiussen, Merethe Østergaard, Anne-Mette Knattrup, Britta Pørksen (leder af Plan), Finn Møller, Jesper Fangel, Dennis Jensen (erhvervs- og udviklingschef) og Jan Scheel (chef for Veje og Trafik).
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Kontaktinformation
Mette Bræmer-Jensen, citychef: 53848440
Anne Iversen Hansen, midtby-koordinator, 8915 1557