Nyheder
Bøvl på Parkboulevarden og Viborgvej slutter
Banedanmark er i fuld gang med at gennemføre de sidste arbejder. På Parkboulevarden er der lagt asfalt, og broen åbner torsdag i uge 42. På Viborgvej nærmer Banedanmark sig målet, men for at klare de sidste opgaver og få lagt asfalt på er det nødvendigt at lukke vejen i dele af uge 46. Det sker […]
Banedanmark er i fuld gang med at gennemføre de sidste arbejder. På Parkboulevarden er der lagt asfalt, og broen åbner torsdag i uge 42.
På Viborgvej nærmer Banedanmark sig målet, men for at klare de sidste opgaver og få lagt asfalt på er det nødvendigt at lukke vejen i dele af uge 46. Det sker fra tirsdag den 13. november klokken 19 til mandag den 19 november klokken 6.
Når Banedanmark lukker vejen helt, giver det mulighed for at gennemføre arbejdet hurtigere og samlet set genere trafikanterne mindst muligt.
“Vi er glade for, at vi nu kan levere begge broer tilbage. To broer, der nu er klar til den kommende elektrificering af jernbanen. Samtidig vil vi gerne takke for tålmodigheden hos såvel bilister som de naboer, der har været generet af arbejdet. For vi ved godt, at vores arbejde har støjet og skabt trafikale udfordringer,” siger Steen Neuchs Vedel, anlægsdirektør i Banedanmark.
Banedanmark begyndte at ombygge de to broer den 30. januar 2018, og har siden da arbejdet koncentreret – og i nogle perioder i døgndrift – for at få broerne færdige. Begge de oprindelige broer, der er fra henholdsvis 1938 og 1939, er blevet revet ned og erstattet af nye broer.
Broen, der fører Viborgvej over jernbanen er hævet, og Banedanmark har bygget en ny vej med cykelstier og fortove.
På Parkboulevarden har Banedanmark hævet broen og bygget en ny vej med cykelstier og fortove.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.