Nyheder
Børnene tyvstartede på byens nye legeplads
Allerede en time før den officielle indvielse og åbning af legepladsen, var der børn ved hegnet omkring. Og lige så snart der blev lempet på det, var der børn på pladsen.10-årige Malthe var først. Han og hans mor troede, legepladsen blev åbnet klokken 10… Med legepladsen er blevet Slotspladsen omdannet til et aktivt uderum for […]
Allerede en time før den officielle indvielse og åbning af legepladsen, var der børn ved hegnet omkring. Og lige så snart der blev lempet på det, var der børn på pladsen.10-årige Malthe var først. Han og hans mor troede, legepladsen blev åbnet klokken 10…
Med legepladsen er blevet Slotspladsen omdannet til et aktivt uderum for børnefamilier og barnlige sjæle med balancebane, rutsjebaner, karruseller og klatrevægge.
Det hele er udformet med inspiration fra tandhjulet, der er en del af historiefortællingen om Randers som en driftig by, hvor hjulene drejer. Samtidig er legepladsen indrettet med mange forskellige zoner, der indbyder til varierede former for leg og aktivitet. Formålet med den nye legeplads er at imødekomme et ønske om flere aktiviteter for børnefamilierne i Randers Midtby.
Med etableringen af den nye legeplads har hele pladsen fået et løft. Per Nebles kunstværk ‘Et Randersspil’, det med kuglerne, der befinder sig på pladsen, er blevet restaureret. Ni gamle lindetræer, der er en del af værket, er derfor blevet erstattet med nye mindre træer. Ligesom værkets 13 kugler har fået et opfriskning. Kunstværket er kuglespil, der udtrykker den historiske dynamik i forholdet mellem Randers og omverdenen.
De 13 kugler er trillet ind i byens midte ad de 13 landeveje, der fører til byen. 7 stålplader, der er spredt over pladsen, reflekterer himlen i lighed med Gudenåens vandspejl, mens de 9 træer fuldkommer værkets gennemgående talsymbolik: 7-9-13.
* Se BILLEDGALLERI – klik her.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.