Nyheder
Børnene skal ud at lege
Kompetenceløftet er et etårigt uddannelsesforløb. Forløbet gør de 72 pædagoger til faglige fyrtårne inden for det nye læreplanstema ‘natur, udeliv og science’. Projektet er et samarbejde mellem Randers Kommune og VIA University College. “Formålet med kompetenceløftet er at styrke det i forvejen gode arbejde, som dagtilbuddene i Randers gør med science-temaet. Modsat hvad mange tror, […]
Kompetenceløftet er et etårigt uddannelsesforløb. Forløbet gør de 72 pædagoger til faglige fyrtårne inden for det nye læreplanstema ‘natur, udeliv og science’. Projektet er et samarbejde mellem Randers Kommune og VIA University College.
“Formålet med kompetenceløftet er at styrke det i forvejen gode arbejde, som dagtilbuddene i Randers gør med science-temaet. Modsat hvad mange tror, så handler det ikke om, at børnene skal udføre klassiske naturvidenskabelige forsøg. Det handler om at tilskynde børn til at være nysgerrige og undersøgende. Det har pædagoger i Randers allerede haft succes med i forbindelse med det toårige EU-projekt,” fortæller Niels Ejby-Ernst, som er forsker ved VIA UC og nu er med til at udvikle det nye uddannelsesforløb, der er et samarbejde mellem Randers Kommune og VIA UC.
“Flere undersøgelser viser mange andre positive effekter ved, at børn bruger meget tid på og i naturen. Børnene bliver mere fysisk aktive, er mindre syge, får flere venskaber og har mere mod på at lege med nye børn. Samtidig peger helt nye undersøgelser på, at børn, der bruger meget tid i naturen bliver mere robuste og modige,” forklarer Niels Ejby-Ernst.
Pædagogerne afslutter deres uddannelsesforløb i marts 2019. Her vil alle institutionerne modtage Friluftsrådets grønne flag som certificering og kvalitetsstempel på deres grønne indsatser. Dermed bliver Randers den første kommune, hvor samtlige institutioner kan hejse det grønne flag.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Flere undersøgelser viser ifølge forsker Niels Ejby-Ernst mange andre positive effekter ved, at børn bruger meget tid på og i naturen.