Nyheder
Børn skal i skole, ikke i fængsel
Blå blok har her i valgkampen fremsat det mest usympatiske og middelalderlige forslag i nyere tid: At nedsætte den kriminelle lavalder til 12 år. I vores samfund har vi i hundrede år været enige om, at børn under 15 år er børn. Den tidligere VK-regering nedsatte den kriminelle lavalder til 14 år, hvilket var slemt […]
Blå blok har her i valgkampen fremsat det mest usympatiske og middelalderlige forslag i nyere tid: At nedsætte den kriminelle lavalder til 12 år.
I vores samfund har vi i hundrede år været enige om, at børn under 15 år er børn. Den tidligere VK-regering nedsatte den kriminelle lavalder til 14 år, hvilket var slemt nok i sig selv. Men nu vil de have den helt ned til 12 år.
Jeg forstår slet ikke, at de vil være det bekendt over for vores børn. Børn er ikke i stand til at konsekvensberegne. Det viser al moderne forskning. Skal et barn på 12 år, der har taget et stykke chokolade i en butik nu til at sidde sammen med en forsvarer, der siger:
Du skal bare holde mund med, hvad du har gjort. For de kan ikke bevise, at det er dig. Helt ærligt, det er da den helt forkerte vej.
Det er simpelthen utroligt, at vi overhovedet skal diskutere det. Men her er i hvert fald et klart eksempel på forskellen mellem rød og blå blok.
Skal børn sættes i fængsel? Så stem på de blå partier. Skal børn have omsorg og opdragelse? Så stem på de røde.
Børn skal ikke i fængsel. De skal i skole. Så enkelt er det.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook.