Nyheder

Børn gemte varer under trøjerne i Fakta

* Kl. 15.36 mandag blev politiet kaldt til Fakta på Engboulevarden i Kristrup. Her havde personalet taget fire 13-14-årige i at stjæle slik, sodavand og Mokai til en værdi af ca. 250 kroner. På overvågningen fremgik det, hvordan de fire unge drenge i fællesskab var gået rundt i butikken og havde stoppet tasker og trøjer […]

Børn gemte varer under trøjerne i Fakta
Af Redaktion 7. november 2017

* Kl. 15.36 mandag blev politiet kaldt til Fakta på Engboulevarden i Kristrup. Her havde personalet taget fire 13-14-årige i at stjæle slik, sodavand og Mokai til en værdi af ca. 250 kroner.

På overvågningen fremgik det, hvordan de fire unge drenge i fællesskab var gået rundt i butikken og havde stoppet tasker og trøjer med diverse varer og forsøgte at gå igennem kassen uden at betale.

Forældrene til de fire drenge blev underrettet og bedt om at hente deres børn.

32-årig mand sigtet for spirituskørsel
* Mandag kl. 20.20 blev en 32-årig mandlig bilist stoppet af politiet på Hadsundvej i Randers NØ. Manden virkede påvirket af alkohol, og alkometertesten på stedet viste da også, at han havde en promille på mere end det tilladte. Manden indrømmede selv, at han havde drukket fire øl siden kl. 18.00. Han blev sigtet for spirituskørsel.

21-årig mand sigtet for narkokørsel
* I kl. 02.13 natten til tirsdag blev en patrulje opmærksom på en bil, der holdt med tændt lys på parkeringspladsen ved Føtex på Mariagervej i Randers NV.

Betjentene tog kontakt til føreren, der virkede påvirket af stoffer. Den 21-årige indrømmede da også, at han var stoppet for at rulle en joint, og at han netop havde nået to hvæs, inden politiet kom.

Manden havde foruden den rullede joint også hash og en kniv på sig. Han blev sigtet for narkokørsel og for at overtræde knivloven.

Ondt i nakken efter kollission
* Der skete et færdselsuheldmandag kl. 14.18 på Høvejen i Vorup. En 43-årig mandlig bilist og en 24-årig mandlig bilist stødte sammen. Den ene af mændene klagede over ondt i nakken, men ingen af de to kom umiddelbart alvorligt til skade ved uheldet.

Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt syv indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds – de seks i Randers kommune:

Demstrupvej i Randers NØ begået mellem lørdag d. 4/11 kl. 15.30 og i går kl. 09.30
Nørrebrogade i Randers C begået mellem torsdag d. 2/11 kl. 17.00 og i går kl. 12.22.
Urtevangen i Randers NV begået i går kl. 13.04
Tjærbyvej i Randers NØ begået mellem søndag d. 5/11 kl. 10.00 og i går kl. 15.40
Demstrupvej i Randers NØ begået mellem fredag d. 3/11 kl. 11.00 og i går kl. 16.00
Erlingsminde i Randers SØ begået i går mellem kl. 05.45 og kl. 19.05

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget