Jeg er mor til 2 børn i Kristrup Børnehus, og har i nu 3 måneder afventet, hvad der skal ske med børnehaven. Det har været en usikker periode, som personalet har klaret helt perfekt, trods de svære rammer. Genhusningen i Gudenåcentret fungerer rigtig godt og er den eneste brugbare løsning, som jeg har hørt, er blevet overvejet.
Men nu er det vigtigt at se fremad og få det nye hus på plads. Bestyrelsen har fremlagt et forslag, som jeg mener, er attraktivt. Det er ikke fuldstændigt ekstravagant, men en mere ydmyg realistisk forestilling om hvad Kristrup Børnehus skal være, under hensyntagen til både økonomi og de basale behov for en børnehave.
Derfor var det chokerende læsning at gennemgå forvaltningens indstilling til børn og skoleudvalget, selv om vi på forhånd er blevet orienteret om, at pavilloner er et varmt tema i det politiske.
Jeg er fuldt enig med bestyrelsen, at forvaltningens indstilling er fuld af fejl både hvad angår Børnehusets nuværende kvadratmeter og beregningen på kommunens gennemsnitlige kvadratmeter pr. barn. Det ville være dejligt at komme tilbage hurtigst muligt, men det nytter bare ikke noget at tænke så kortsigtet, og vælge et byggeri med kort holdbarhed.
Hvordan kan forvaltningen forestille sig at fremstille dette som den bedste løsning? Forvaltningen har tidligere ved indstilling til genhusningen skudt fuldstændigt ved siden af, og det er de godt i gang med igen.
Vil man sammenligne det gamle med et nyt, bør det ikke kræve meget at undersøge hvad BBR siger. Her fremgår det tydeligt, at der er 747 kvadratmeter samt 289 kvadratmeter kælder. I alt 1.036 kvadratmeter, som dermed giver 7,4 kvadratmeter pr. barn. Dette er fakta.
Børnehaverne i Randers Kommune spænder over en bredde fra 3 kvadratmeter pr. barn til 14. kvadratmeter pr. barn. Et gennemsnit på 6 kvadratmeter pr. barn.
Dette er ganske sikkert rigtigt. Jeg har ikke haft mulighed for at regne efter, da mange af kommunens institutioner ikke nævner normeringen på deres hjemmeside.
Men jeg ved, at denne beregning indeholder både udebørnehaver og almindelige børnehaver. Hvad karakteriserer en udebørnehave? Det er en børnehave, som i hovedparten af ugens åbningstid benytter udearealer, natur og skov til den daglige pædagogik. Kommer en almindelig børnehave ikke ud? Jo, men der planlægges i højere grad andre temaer og projekter, som i stor stil foregår indendørs, såvel som udendørs, men hvor der er et væsentligt forskelligt behov for kvadratmeter.
Derfor er det naivt og blåøjet at gennemføre en beregning på gennemsnit på samtlige børnehaver. Fokuser på de almindelige børnehaver, og fjern udebørnehaverne fra beregningen. Så kommer der et ganske andet resultat.
Ifølge frie børnehaver ligger landsgennemsnittet på ca. 10 kvadratmeter pr. barn. Nu vil forvaltningen, at vores børn skal nøjes med 6 kvadratmeter pr. barn.
Det er bare ikke godt nok!
I uge 42 besøgte vi Månehuset i Vorup, og fik der indtryk af en pavillon som daginstitution. Månehuset fungerer sikkert godt som udebørnehave, og med ventilationen får de sikkert heller ikke skimmelsvamp igen. Men med så meget vedligeholdelse pavillonerne kræver, når de heller ikke at blive så gamle, at der er risiko for nogen skavanker.
At tænke sig, at forvaltningen synes at 4 gange Månehuset er en fin løsning er direkte tragisk. Jeg har svært ved at se, hvordan 16 pavilloner kan skabe en samlet børnehave og indbydende rammer for børnene. Samtidig vil den kortere levetid for pavilloner betyde, at Kristrup Børnehus enten skal forvente at bruge en markant del af driftsbudgettet til renovering, og tage det fra de varme hænder pædagogerne, og hvor de tilbageværende pædagoger skal varetage de høje krav til pædagogisk læring for væsentlig flere børn end almindeligt.
At Kristrup Børnehus ikke har mulighed for at få del i den centrale pulje til renovering, som Kristrup Børnehus ellers er tvunget til at indbetale til er rent idioti. Hvorfor skal Kristrup Børnehus betale til renovering af Kommunens egne institutioner?
Netop derfor er det nødvendigt, at byggeriet udføres, så vedligeholdelse minimeres og der i stedet kan være fokus på det pædagogiske. Ikke bare nu, men også om 20 år. Kristrup Børnehus vil med de rigtige rammer fortsat være helt fyldt til normeringen, og med den udvikling og planlægning sydbyen er inde i, falder børnetallet ikke.
Pavilloner er alt for kortsigtet.
Forvaltningen mener at fast byggeri tager 15 måneder. Denne forventning deles ikke af Bestyrelsen og deres samarbejdspartnere på Bestyrelsens forslag. Og selvom byggeriet kan klares få måneder hurtigere med pavilloner, er det så virkeligt nok til at fravælge en holdbar totaløkonomisk bygning?
Forvaltningen skriver, at lejekontrakten i Gudenåcentret udløber den 31. oktober 2015, og kan ikke forlænges. Bestyrelsen skriver, at der er en opsigelse på 9 måneder. Hvem har ret?
Forvaltningen skriver, at byggeprisen ved pavilloner udgør tæt på 10 mio. kr. Det er 4 gange Månehuset.
Lad endelig Månehuset samlede materiale komme frem, så vi kan se, hvad Månehusets gamle pavillon blev solgt for. De 700.000 kr. flytter opførelsesprisen på Månehuset op på 3,2 mio. kr. Og det vil betyde en samlet pavillon pris på Kristrup Børnehus på 12,8 mio. kr.
Så er der pludselig ikke så stor forskel på byggeprisen, men med et markant anderledes og bedre resultat.
Forvaltningen er tydeligt ikke interesseret i at bevare en selvstændig børnehave, men det er meget vigtigt for mig, at det netop er en selvstændig og fri børnehave, mine børn kommer i. Jeg ser en meget stor værdi i, at være tæt på ledelsen, tæt på bestyrelsen, og at det er en bestyrelse, som rent faktisk har noget at skulle have sagt.
Tænk hvis Kristrup Børnehus havde været en kommunal institution. Så havde alle børn været spredt ud over byens institutioner, uden vi forældre var blevet hørt.
Der skal ikke være tvivl om, at jeg ønsker Kristrup Børnehus som en fortsat selvstændig og fri institution, at byggeriet ikke skal være pavilloner, og at vores børn må få den plads, som vi har bedt om.
Det er et ydmygt og realistisk ønske.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook.