Nyheder
Bilbrand på Skelvangsvej
* Torsdag kl. 23.18 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der var brand i en bil på Skelvangsvej i Randers NV. Da politiet kom, var brandvæsenet i færd med at slukke branden i to personbiler, der holdt på en parkeringsplads. Undersøgelsen på stedet viste, at der på ukendt vis var opstået brand i kabinen […]
* Torsdag kl. 23.18 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der var brand i en bil på Skelvangsvej i Randers NV. Da politiet kom, var brandvæsenet i færd med at slukke branden i to personbiler, der holdt på en parkeringsplads. Undersøgelsen på stedet viste, at der på ukendt vis var opstået brand i kabinen på den ene bil, og at branden derfra havde bredt sig til en anden bil, som holdt ved siden af. Bilen, hvor branden var opstået, udbrændte. Den anden fik brandskader på højre side. Årsagen til branden er endnu ukendt.
—
Vigepligtsulykke
* Der skete et færdselsuheld i går kl. 18.54 på Clausholmvej i krydset ved Hammelvej i Randers SØ. En 25-årig mand overså sin vigepligt i forbindelse med et venstresving og påkørte en 18-årig kvindelig bilist. Ingen af de to kom umiddelbart til skade ved uheldet. Den 25-årige mand blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.
—
Bilist forsøgte at stikke af
* En 28-årig mand blev torsdag kl. 22.50 anholdt og sigtet for narkokørsel og for ikke at efterkomme politiets anvisninger. En patrulje forsøgte at standse den 28-årige til kontrol, da han kom kørende. Men det efterkom han umiddelbart ikke. I stedet forsøgte han at stikke af. Han opgav efter en kilometer på Skelvangsvej. Her blev han testet positiv for cannabis.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.