Nyheder
Betjent ilde tilredt under anholdelse af dreng
* En motorcykelbetjent fra Østjyllands Politi måtte torsdag sys med flere sting i benet, efter at have standset og anholdt en meget voldsom 15-årig dreng. Betjenten opdagede den 15-årige dreng på Hadsundvej i Randers og besluttede sig for at standse ham, da teenageren kørte uden nummerplader og med meget høj fart. Den 15-årige ville dog […]
* En motorcykelbetjent fra Østjyllands Politi måtte torsdag sys med flere sting i benet, efter at have standset og anholdt en meget voldsom 15-årig dreng.
Betjenten opdagede den 15-årige dreng på Hadsundvej i Randers og besluttede sig for at standse ham, da teenageren kørte uden nummerplader og med meget høj fart.
Den 15-årige ville dog ikke standse frivilligt, selv om betjenten satte blink og udrykning på motorcyklen.
Efter en kortere eftersættelse kørte betjenten ind foran knallert, så føreren blev tvunget til at sætte farten ned. Den 15-årige valgte dog at køre direkte ind i benet på betjenten, der skyndte sig at gribe fat i den unge mand for at få ham til at stoppe. Men knallertbøllen satte nu gang i knallerten igen og begyndte at køre.
Betjenten, der stadig havde fat i drengen, blev nu trukket ud over motorcyklen og røg ned på asfalten, hvor han blev slæbt flere meter, inden knallerten væltede. Herefter kunne betjenten anholde den 15-årige dreng, der dog stadig strittede imod.
Den 15-åriges forældre blev tilkaldt, og drengen blev sigtet for vold mod en politimand og for at have bragt andres liv og førlighed i fare. Derudover kan den 15-årige formentligt se frem til flere sigtelser efter færdselsloven.
Betjenten fik en større flænge i benet og måtte efterfølgende en tur på skadestuen.
33-årig involveret i færdselsuheld – sigtet for at stjæle knallert
* En 33-årig mand oplevede torsdag eftermiddag både at blive kørt ned og blive sigtet for tyveri og besiddelse af ulovlige stoffer.
Klokken var lidt over 16, da han kom kørende på Grenåvej i Randers. I krydset ved Engboulevarden blev han ramt af en bil ført af en 61-årig mandlig bilist, der foretog et højresving og overså knallerten.
Den 33-årige blev kastet af knallerten og pådrog sig nogle knubs ved faldet.
Patruljen, der kort efter kom til stedet, kunne konstatere, at knallerten var meldt stjålet. Den 33-årige forklarede, at han havde lånt knallerten af en ven, han ikke ville fortælle navnet på – det var ikke nok til at undgå en sigtelse for tyveri. Da betjentene oveni købet fandt lidt hash i den 33-åriges lomme, blev han også sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.
Den 61-årige bilist blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt ni indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds – heraf et i Randers Kommune:
Ulstrupvej i Langå begået torsdag d. 15/11 mellem kl. 7.30 og kl. 15.30
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.