Nyheder
Bekymringer forude
26. januar holdes konference på Værket om byudviklingen i Randers. Med overskriften “Randers investerer 16 milliarder i byudvikling”, taler borgmesteren (Claus Omann Jensen (V), red.) om udviklingsplaner udelukkende vedr. Randers by. Jeg har slet ikke fantasi til at forestille mig byforandringer for sådan et kæmpe beløb. Jeg er nu aldrig tryg ved, at borgmesteren råder […]
26. januar holdes konference på Værket om byudviklingen i Randers. Med overskriften “Randers investerer 16 milliarder i byudvikling”, taler borgmesteren (Claus Omann Jensen (V), red.) om udviklingsplaner udelukkende vedr. Randers by. Jeg har slet ikke fantasi til at forestille mig byforandringer for sådan et kæmpe beløb.
Jeg er nu aldrig tryg ved, at borgmesteren råder over kommunens checkhefte.
Målet er, at der skal være 103.000 indbyggere i 2023. Hvorfor nu det? Jeg mindes ikke borgerne har eftersøgt en sådan befolkningstilvækst, som løsning på byens problemer? Ønsker Omann at dræne andre kommuner for borgere, eller er det flygtninge, han ønsker tilflyttet?
Omann lovede med succes så meget op til valget, at han blev valgt – bl.a. at han ville være borgmester for hele kommunen.
Hvis det står til troende, er vi da mange, der gerne vil vide, hvordan udviklingen af landområder skal ske. Der bor ca. 35 % i landområderne, så hvis de skal udvikles for tilsvarende beløb, er det yderligere en udgift på 8 milliarder. Og det er jo ingenlunde med i planen. Men som medbetaler er de sikkert regnet med.
Dog er der – i teorien – tænkt på landdistrikterne.
I “Høringsudkastet til landdistriktspolitikken” skriver Omann i forordet, at hele ideen er at skabe vækst og udvikling i landdistrikterne.
Forvaltningen har lavet et flot høringsudkast, der bygger på demokrati og borgerinddragelse. Landsbyklyngearbejdet er også kommer godt i gang.
Borgerinddragelsen halter noget bagud. Ingen borgere – bortset fra de par lokalpolitikere, der jo altid stemmer, som de får besked på – ønskede nedlæggelse og reducering af skolerne på landet, som jo faktisk blev lovet fredet i valgkampen af venstreborgmesteren. Borgerne blev såmænd slet ikke spurgt.
Der er dog i landdistriktspolitikken (ganske snedigt) udeladt at omtale skoletilbud, men planen er, at der skal være flere boligudbud i landsbyerne.
I valgkampen KV-13 argumenterede borgmesteren ofte med, at det var vigtigt, at børnene gik i skole i deres umiddelbare nærhed.
Logikken i disse udtalelser står ikke lysende klar for landsbybeboerne, der har mistet skoler og overbygninger, men skal i stedet have byggegrunde for at tiltrække børnefamilier. Byrådslogik for viderekomne!
Vi har brug for en kommunalbestyrelse, der vil leve op til citatet: ” Vi vil understøtte nytænkende initiativer i forhold til etablering og drift af faciliteter og samlingssteder”. Denne sætning kiggede byrådsflertallet ikke meget på, da de nedlagde landsbyskolen og en begyndende afvikling af Gjerlev.
Landsbyerne har brug for arbejdspladser for at tiltrække tilflyttere, men det er ikke nemt, når byrådsflertallet modarbejder befolkningen, og i landdistriktspolitikken står det ikke et ord om, hvordan kommunen vil hjælpe med til at etablere nogle kommunale arbejdspladser i landsbyerne.
Det kunne sagtens lade sig gøre med den elektroniske kommunikationsform, der findes i den kommunale administration.
Der kunne f.eks. også skaffes arbejdspladser ved etablering af skoler til de planlagte tilflyttere. Det kræver nu nok et andet byråd! Der er også en ledig skole.
Jeg ved ikke om “landdistriktspolitikken” er et pseudo demokratisk tiltag, for at skjule en omfattende plan om total centralisering om Randers C.
Konferencen på Værket er for alle. Det koster kr. 2965 plus moms for under 4 timer. Så er de da sikre på, at kritikerne udebliver. Håber virkelig pressen er inviteret, så borgerne – for hvem det hele angår – kan blive orienteret om planerne.
Efter næste valg må vi håbe på mere medvind for familierne på landet og alle andre. Der er nu blot 22 måneder til.
* Giv RANDERSiDAG.dk en ‘synes godt om’ på Facebook.