Nyheder

Bedsteforældre i børnehuset

En brændenælde kan brænde. Det har børnehavebørnene erfaret. Men nu har de også lært, hvordan de med kogende vand kan undgå at brænde sig på dem – og hvordan planten kan bruges i hjemmebagte boller. I Børnehuset Æblehaven eksperimenterer børnehavebørnene i øjeblikket med krible krable dyr og spiselige planter. “Børn skal have lov til at […]

Bedsteforældre i børnehuset
Af Redaktion 12. september 2018

En brændenælde kan brænde. Det har børnehavebørnene erfaret. Men nu har de også lært, hvordan de med kogende vand kan undgå at brænde sig på dem – og hvordan planten kan bruges i hjemmebagte boller.

I Børnehuset Æblehaven eksperimenterer børnehavebørnene i øjeblikket med krible krable dyr og spiselige planter.

“Børn skal have lov til at eksperimentere for at kunne udvikle sig. Vi skal lade dem vise vejen, og så skal nysgerrigheden føre dem til ny viden fremfor, at vi gør det. De kan udforske naturen på mange måde. Blandt andet kan de med et insektdug undersøge insekter, og i fællesskab med en voksen snakke om det enkelte insekt” siger Jeanette Nørager, som er pædagogisk leder i Børnehuset Æblehaven.

Fra maj har temaet “Krible krable dyr” været omdrejningspunktet for tirsdagens aktiviteter i naturen. Nu stifter børnene også bekendtskab med de “Spiselige planter og deres familier” frem til oktober, hvor et nyt tema bliver introduceret.

Susanne Hansen var en af de bedsteforældre, der kom på besøg og gav sig i kast med at lave krible krable dyr.

Oprindeligt var det planlagt, at børnene skulle ud i naturen og gå på opdagelse med bedsteforældrene. Dog blev aktiviteterne og naturen flyttet indenfor på grund af regnvejr. Her fik børnene mulighed for sammen med deres bedsteforældre at skabe kreative edderkopper og snegle, og bagefter få en snak om de forskellige dyr.

“Vi inviterer bedsteforældrene, fordi vi har meget fokus på at forene børnenes hverdag i børnehaven med hjemmet. Børnene opnår glæde ved at vise børnehaven og deres eksperimenter frem. Det giver dem selvværd, når bedsteforældrene kommer på besøg og lader børnene gå forrest for at eksperimentere og vise naturen,” fortæller Jeanette Nørager.

* “Natur, udeliv og science” er et læringsforløb, som VIA UC og Randers Kommune har sat i værk i daginstitutionerne i kommunen med det formål at bruge naturen centralt i børnenes læring og personlige udvikling.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget