Nyheder
Bedste internationale resultat på dansegulvet
Efter glimrende dans om eftermiddagen kvalificerede parret sig til standard-finalen ved EM-stævnet i Atletion i Aarhus, hvor over 2000 tilskuere heppede på de danske par. Magnus og Tenna var i øvrigt eneste rent danske par i finalen i U-21, og blev nummer fem. Det hele startede ellers lidt kaotisk, da der var stort besvær med […]
Efter glimrende dans om eftermiddagen kvalificerede parret sig til standard-finalen ved EM-stævnet i Atletion i Aarhus, hvor over 2000 tilskuere heppede på de danske par. Magnus og Tenna var i øvrigt eneste rent danske par i finalen i U-21, og blev nummer fem.
Det hele startede ellers lidt kaotisk, da der var stort besvær med numre og navne. Magnus og Tenna fik at vide, at de slet ikke dannede par! De har nu ellers danset sammen hver dag i de seneste tre år.
De fik da også hurtigt lov at stille op, men miseren strakte sig over hele stævnet, så parret med nummer 111 på ryggen simpelt hen ikke fremgik at de officielle lister hvilket de selv så stort på hele dagen igennem.
Arrangørerne havde for et par uger siden bedt dem agere EM-reklamesøjle på Facebook, så mange kendte dem i forvejen, og undervejs mod finalen blev det også til et tv-interview.
Det er vores bedste resultat internationalt, og det var en kæmpeoplevelse at danse for så mange mennesker, og i en så god stemning, konstaterer Magnus og Tenna.
Nu går de og holder lidt øje med de høje OL-bosser, der snart skal beslutte, om dans skal på OL-programmet i 2020.
Det er langt ude i fremtiden, men man har da lov at drømme, funderer de to unge sportsdansere.
Du kan kommentere artiklen herunder og på vor Facebookside.