Nyheder

Bedre trafiksikkerhed og sikre skoleveje i Kristrup

I sidste byrådsperiode har vores partier, Venstre og Dansk Folkeparti, haft et stort fokus på at etablere sikre skoleveje. Sikre skoleveje er vigtige i forhold til, at forældre sikkert kan sende deres børn af sted på cykel og gåben, så flere børn fremadrettet kan blive selvtransporterende. I miljø og teknikudvalget afsatte vi i sidste byrådsperiode […]

Bedre trafiksikkerhed og sikre skoleveje i Kristrup
15. januar 2019
Af Redaktion

I sidste byrådsperiode har vores partier, Venstre og Dansk Folkeparti, haft et stort fokus på at etablere sikre skoleveje. Sikre skoleveje er vigtige i forhold til, at forældre sikkert kan sende deres børn af sted på cykel og gåben, så flere børn fremadrettet kan blive selvtransporterende.

I miljø og teknikudvalget afsatte vi i sidste byrådsperiode midler til sikre skoleveje ved både Vestervangskolen, Kristrup Skole og Søndermarkskolen. Fokus på sikre skoleveje har vi også i denne byrådsperiode.

I længere tid har det været et stort ønske fra forældre og borgere at etablere en mere trafiksikker løsning i krydset ved Clausholmvej og Kristrupvej. Ønsket har været berettiget, da der er flere trafiksikkerhedsmæssige udfordringer i krydset. Dels er der i krydset dårlige oversigtsforhold, samtidigt er der to offentlige skoler og en privat skole i nærheden, hvorfor mange bløde trafikanter har deres færden her.

Derfor glæder vi os også over, at det på byrådsmødet d. 14. januar lykkedes at afsætte midler til et signalanlæg, så trafiksikkerheden bliver forbedret til gavn for de bløde trafikanters færden.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

Christian Brøns, gruppeformand for Venstre, og Frank Nørgaard, formand for miljø– og teknikudvalget, Dansk Folkeparti.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag