Nyheder
Bedre støtte til demente og pårørende
Tidligere har Randers Kommune haft demenskoordinatorer på nogle af de kommunale ældrecentre, men kun i få timer om ugen. Nu er det besluttet at ansætte tre demenskoordinatorer på fuld tid for at dække hele ældreområdet. Vores erfaring med demenskoordinatorer på ældrecentrene er, at de er en god hjælp for både demente og pårørende, og derfor […]
Tidligere har Randers Kommune haft demenskoordinatorer på nogle af de kommunale ældrecentre, men kun i få timer om ugen. Nu er det besluttet at ansætte tre demenskoordinatorer på fuld tid for at dække hele ældreområdet.
Vores erfaring med demenskoordinatorer på ældrecentrene er, at de er en god hjælp for både demente og pårørende, og derfor udbreder vi ordningen, så flere får gavn af den, siger Erla Buhl, der er demenskonsulent i Randers Kommune.
De tre demenskoordinatorer er ansat fra 1. maj og kommer til at fungere som kontaktperson for de borgere, der får konstateret demens. Samtidig vil demenskoordinatorerne besøge borgere med demens i hjemmet og samarbejde med pårørende, læger, specialister og medarbejderne på ældreområdet.
Demens rammer hele familien
Demens er desværre ikke en sygdom, der kan helbredes, og den rammer ikke kun den demente den rammer også familien. Det kan være svært at forstå sygdommen og, hvordan man skal forholde sig, og man ved jo heller ikke på forhånd, hvilke tilbud Randers Kommune har til borgere med demens. Demenskoordinatorerne kan støtte, så alt ikke går skævt og dermed også tage mange frustrationer i opløbet, siger Erla Buhl.
Ud over den direkte hjælp til demente og pårørende, vil demenskoordinatorerne sammen med Erla Buhl udvikle nye tilbud til borgere med demens i Randers.
FOTO: Demenskoordinator Mariann Jørgensen og Christina Panduro, demenskonsulent Erla Buhl og demenskoordinator Lise-Lotte Wagner.
Husk at “synes godt om” BYEN.nu/RANDERSiDAG på facebook – KLIK her.
Du kan kommentere artiklen herunder.