Nyheder
Balancen i dansk flygtningepolitik
Hovedopgaven i dansk flygtningepolitik er at begrænse og nedbringe antallet af asylansøgere og standse immigranter fra ikke vestlige lande. Det er det fordi, at en del mennesker med muslimsk kulturbaggrund skaber konflikter, frygt i vores ellers trygge samfund, er mere kriminelle end etniske danskere og vil være en overvældende økonomisk byrde for vores samfund. Kort […]
Hovedopgaven i dansk flygtningepolitik er at begrænse og nedbringe antallet af asylansøgere og standse immigranter fra ikke vestlige lande.
Det er det fordi, at en del mennesker med muslimsk kulturbaggrund skaber konflikter, frygt i vores ellers trygge samfund, er mere kriminelle end etniske danskere og vil være en overvældende økonomisk byrde for vores samfund.
Kort sagt rigtig mange kan ikke integreres – de vil ødelægge vort samfunds sammenhængskraft. Vi kan og skal ikke redde alle fra krig, sult og overbefolkning i Mellemøsten og Afrika.
Løsningen på den lange bane er helt sikkert en EU-løsning, hvor vi får sikret EU’s ydre grænse med en effektiv kontrol og straks afvisning af alle immigranter og asylbehandling i lejre ved EU’s ydre grænse eller i lejre i 3. lande evt. Nordafrika. Fra disse lejre kan de enkelte lande så modtage dem, de magter at integrere. Der skal vi prioritere familier med børn, mens specielt unge mænd må blive i lejrene. Det vil kræve ændringer af konventionerne eller opsigelse af dele deraf. Ændringer som en samlet EU vil kunne presse igennem.
Det vil tage nogen tid endnu, før det øvrige EU er klar til den model, men det vil ske af nødvendighed og på grund af stigende krav om stramninger fra befolkningerne i EU.
Indtil da må vi på nationalt plan beskytte os selv bedst muligt med nationale stramninger, herunder midlertidig grænsekontrol. Alt det skal ske under nødvendig hensyntagen til vore EU-partnere, idet vi heller ikke har råd til økonomisk at sætte os uden for EU-samarbejdet. Det vil kunne koste betydeligt mere end at huse flygtninge. Så det er en balancegang.
Vi skal være klar over, at vores velfærd økonomisk bygger på EU-samarbejdet. Uden det ville vi være sat langt tilbage. I forvejen har vi sat os uden for meget EU-samarbejde med vore undtagelser. Hvis vi skaber flere brud linjer, kan vi meget hurtigt blive meget ligegyldige for det øvrige EU.
EU kan helt sikkert bedre undvære os i samarbejdet, både politisk og handelsmæssigt, end vi kan undvære EU.
* Læserbreve lægges undtagelsesvist ud på forsiden af RANDERSiDAG.dk. Læserbreve kan findes i menuen under ‘Debat’.
* Giv RANDERSiDAG.dk en ‘synes godt om’ på Facebook.