Nyheder

At forstå og at skabe rollen som julemand

At beskrive voksne, at tage rollen som julemand seriøst, er ikke det nemmeste i verden. Det handler om at levere og skabe i det samme sekund, du møder et par barneøjne og du kan se de forventninger, der lyser ud af øjnene. Denne kvalifikation kræver års praktisk erfaring, imens du udvikler og fastholder rollen som […]

At forstå og at skabe rollen som julemand
Af Redaktion 26. december 2015

At beskrive voksne, at tage rollen som julemand seriøst, er ikke det nemmeste i verden. Det handler om at levere og skabe i det samme sekund, du møder et par barneøjne og du kan se de forventninger, der lyser ud af øjnene.

Denne kvalifikation kræver års praktisk erfaring, imens du udvikler og fastholder rollen som julemanden, som skal forklare sin verden og især forklare de små pakker, der dukker op til børnene i løbet af december.

Men det er en fantastik rolle at have, da der både sker en fysisk og mental omklædning. Det skal du være meget bevidst om, inden du tager det røde tøj på og øver dit HO HO HO.

Langvarig uddannelse
Jeg er bestemt ikke udlært endnu, men bliver testet hver eneste gang jeg får kontakt med et par børneøjne. Det er meget givende.

Mange voksne har gennem mine næsten 18 år som julemand beskyldt mig for at lyve for børn, men jeg siger, at jeg giver børnene mulighed at bruge deres fantasi og drage egne konklusioner,. For børn handler det ikke om, at hvis man ikke kan måle og veje, så er det ikke en mulighed.

Vor verden bliver meget fattig, hvis vi ikke giver hinanden lov til at drømme og bruge vores fantasi. Barnet må aldrig dø i os.

Frihed er vejen mellem fantasi og virkelighed
En klog mand har sagt, at frihed er vejen mellem fantasi og virkelighed, det er en livsholdning, som jeg har taget til mig.

Jeg tror ikke på julemanden som en bestemt person, men jeg tror på julemanden, som den gode tanke og gode handling, så min afsluttende bemærkning må være:

Giv verden plads til os julemænd, som tager børnene i hånden og lytter til dem, det bliver man faktisk klog af.

Glædelig jul til alle

Af Jan Lund, alias Nicolas Julius Julemand – Randers.

* Med disse ord og med julen i bakspejlet håber vi, at vi ikke har taget illusionen om julemanden fra nogen. Og har du selv lyst til at være julemand næste år, ja, så har du her fået indsigt i illusionen.

* Giv RANDERSiDAG.dk en ‘synes godt om’ på Facebook.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget