Nyheder
App gør lektierne nemmere
“På to måneder er min læsehastighed øget fra 168 ord pr. minut til 467 ord pr. minut. Så der er ingen tvivl om, at den her app er med til at gøre det nemmere at læse lektier,” siger Tradium EUX Business-elev Karina Klitgaard. Karina går i en klasse på Tradium, som i nogle måneder har […]
“På to måneder er min læsehastighed øget fra 168 ord pr. minut til 467 ord pr. minut. Så der er ingen tvivl om, at den her app er med til at gøre det nemmere at læse lektier,” siger Tradium EUX Business-elev Karina Klitgaard.
Karina går i en klasse på Tradium, som i nogle måneder har været testklasse for læsetrænings-appen FrontRead, der henvender sig til alle, som har lyst til eller behov for at blive en hurtigere og mere effektiv læser.
Programmet er i princippet et differentieret læsetræningskursus. Alle bliver udfordret på deres eget niveau usikre læsere kan blive sikre læsere, mens sikre læsere kan blive avancerede læsere. Frontread egner sig dog ikke til elever med særlige læsevanskeligheder.
“Appen er nem at komme i gang med, så jeg vil anbefale den til alle, der ønsker at blive bedre læsere,” siger Karina Klitgaard.
Fantastiske resultater
Langt de fleste elever i testklassen er både blevet bedre til at læse og samtidig mere bevidste om, hvordan de læser, og hvad de selv kan gøre for at det bliver nemmere at læse lektier, siger underviser Julie Nyboe, Tradium EUX Business.
Programmet er designet så man efter en kort introduktion kan fortsætte meget af træningen selv.
Alle kan få adgang
Allerede nu bliver læseappen benyttet af Tradiums elever på EUX i Randers og Hobro. Den bliver også indført i alle EUD 10. klasserne.
Tradium har lavet en aftale med firmaet bag Frontread om, at alle skolens elever og ansatte kan få adgang til appen og de tilhørende træningsprogrammer.
Elever og ansatte, der ønsker at bruge appen kan henvende sig i Tradium Vejledningscenter på Vester Allé 26. Her får man udleveret en kode, og så kan man gå i gang med det samme.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev på forsiden.
* Avisen har fået ny mailadresse: info@randersidag.dk