Nyheder

Anti-branding

Radikales Mogens Nyholm har gentaget sin specielle form for branding af Randers. Denne gang var det en søndag han havde et kamerahold i hælene i Randers City med det ærinde at promovere sit forslag til byrådet om at bruge 30 mio. kr. i midtbyen. Et ikke-finansieret forslag stillet af en politiker, der ikke har været […]

Anti-branding
23. januar 2019
Af Redaktion

Radikales Mogens Nyholm har gentaget sin specielle form for branding af Randers. Denne gang var det en søndag han havde et kamerahold i hælene i Randers City med det ærinde at promovere sit forslag til byrådet om at bruge 30 mio. kr. i midtbyen. Et ikke-finansieret forslag stillet af en politiker, der ikke har været med i budgetforlig i de seneste 10 år, og motiveret med den påstand, at der ikke er sket investeringer i midtbyen i over 20 år bortset fra en legeplads og lidt budgetmidler.

Lad os kort nævne Lysets by med den smukkeste julebelysning, lysskulpturer og stemningsbelysning, et hav af nye lækre byboliger hvoraf aktuelt bl,a. kan nævnes boligprojekterne i Søren Møllers Gade Skole, Chr. Rasmussen huset og højhuset på Thors Bakke. Selve Thors Bakke med Sundhedscenter, ældre- og familieboliger og biograf, renoveringen af Storegade samt masser af events, opholdsrum og pop-up projekter der dagligt giver liv til og hygge i midtbyen. Der er således sket mange kommunale som private investeringer i Randers Midtby i de senere år og det fortsætter.

Der er ingen tvivl om, at shoppemønstret er ændret meget i de senere år især qua nethandlen og derfor skal der tænkes nyt i Randers som i alle andre handelsbyer. Og det bliver der også.

Lad os slå det fast endnu en gang: Randers har en fantastisk midtby. En dynamisk midtby hvor de mange aktører, ejere og medarbejdere i butiks-, restaurations- og hotelbranchen, Cityforeningen, ejendoms- og grundejere, beboere, kommune, kulturinstitutioner, foreninger og andre interessenter står sammen om at udvikle bymidten.

Mogens Nyholms forslag blev i øvrigt stemt ned af resten af byrådet. Og så gør Nyholm ikke ligefrem Randers en tjeneste ved vedblivende at gå i medierne med sin negative fortælling om Randers midtby. Det er derimod direkte anti-branding!

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag