Nyheder

Ansættelsesstop på ældreområdet ophævet

I oktober 2014 blev der indført ansættelsesstop på ældreområdet på grund af et budgetunderskud, som skyldtes stigende efterspørgsel og behov for ældreområdets ydelser, og af samme grund måtte man også afskedige 32 medarbejdere. Det glæder os rigtig meget at kunne meddele, at økonomien nu tillader, at vi kan ophæve ansættelsesstoppet og begynde at ansætte nye […]

Ansættelsesstop på ældreområdet ophævet
Af Redaktion 4. juni 2015

I oktober 2014 blev der indført ansættelsesstop på ældreområdet på grund af et budgetunderskud, som skyldtes stigende efterspørgsel og behov for ældreområdets ydelser, og af samme grund måtte man også afskedige 32 medarbejdere.

Det glæder os rigtig meget at kunne meddele, at økonomien nu tillader, at vi kan ophæve ansættelsesstoppet og begynde at ansætte nye medarbejdere igen, siger ældrechef, Per Christensen.

Ledelsen på ældreområdet har oplevet et stadig stigende ønske om nye ansættelser, og det har også været nødvendigt løbende at give dispensationer for ansættelsesstoppet.

Vores medarbejdere har gjort det rigtig godt i det forløbne halve år, og det er det, vi kan høste frugterne af nu, hvor vi har fået økonomisk råderum til at give medarbejderne nye kolleger igen, siger ældrechef Per Christensen.

Det er ikke muligt at sige præcist, hvor mange stillinger det drejer sig om, men de vil løbende blive slået op med start denne måned. Stillingerne er i alle vagtlag, men der mangler især aften- og nattevagter.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget