Nyheder

Anna Karenina efter valget

Det fantastiske balletkompagni Eifman Ballet Theatre fra Skt. Petersborg kommer for første gang til Danmark. Efter deres store succes i USA tager kompagniet nu på turné i Europa. Det danske publikum kan glæde sig til en sansemættet balletoplevelse, der går lige i hjertet, når kompagniet vil danse den gribende historie om Anna Karenina, fortæller Værket […]

Anna Karenina efter valget
16. november 2009
Af Redaktion

Det fantastiske balletkompagni Eifman Ballet Theatre fra Skt. Petersborg kommer for første gang til Danmark. Efter deres store succes i USA tager kompagniet nu på turné i Europa.

Det danske publikum kan glæde sig til en sansemættet balletoplevelse, der går lige i hjertet, når kompagniet vil danse den gribende historie om Anna Karenina, fortæller Værket i Randers

Balletten Anna Karenina er baseret på Leo Tolstojs barske historie om den aristokratiske Anna Karenina, der er ulykkeligt gift med Alexei Karenin. Anna forelsker sig lidenskabeligt i den unge Grev Vronsky. Hendes altopslugende passion bliver fatal, da hun trodser samfundets normer og forlader mand, børn og borgerlige pligter, oplyser Værket.

Boris Eifman, der leder Eifman Ballet Theatre, har modtaget stor hæder for både Anna Karenina og mange andre af kompagniets balletter. Boris Eifman er kendt for en lidenskabelig, ekspressiv og meget kraftfuld stil, der spiller på hele følelsesregisteret. At opleve Eifman Balletten er ganske enkelt en unik oplevelse.

Balletoptakt
Anmelder ved Information, Anne Middelboe Christensen, giver optakt til Anna Karenina i Søjlesalen fra 18.30 19.30. Der er fri entré til optakten.

Du kan tilmelde dig Byen.nu’s nyhedsbrev her på siden til højre.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag