Nyheder

Amerikansk basketball og udsatte i Randers

KORREKTION: Velfærdslisten er blevet gjort opmærksom på, at socialudvalgets medlemmer selv har betalt for billetterne til basketballkampen i forbindelse med udvalgets tur til New York. Vi skal på det kraftigste beklage, at vi har viderebragt fejlagtige oplysninger. Mvh. Pernille Heibøll Sørensen, Velfærdslisten. – – – LÆSERBREV: Hvordan kan en amerikansk basketball-kamp hjælpe på forholdene for […]

Amerikansk basketball og udsatte i Randers
Af Redaktion 2. december 2015

KORREKTION: Velfærdslisten er blevet gjort opmærksom på, at socialudvalgets medlemmer selv har betalt for billetterne til basketballkampen i forbindelse med udvalgets tur til New York.

Vi skal på det kraftigste beklage, at vi har viderebragt fejlagtige oplysninger.

Mvh. Pernille Heibøll Sørensen, Velfærdslisten.

– – –

LÆSERBREV: Hvordan kan en amerikansk basketball-kamp hjælpe på forholdene for udsatte i Randers kommune?

Det spørgsmål må man uvægerligt stille sig selv, når man ser på programmet for socialudvalgets rejse til New York i denne uge. En del af besøget byder nemlig på en basketball-kamp på New York Knicks hjemmebane.

I Velfærdslisten finder vi det temmeligt upassende, at socialudvalget på den måde sløser med kommunale midler i en tid, hvor byrådet gennemfører den ene nedskæring efter den anden. De borgere og medarbejdere, der rammes af konsekvenserne af byrådets nedskæringer, må undre sig over, at byrådet kræver, at alle andre end de selv skal spænde livremmen ind.

At fem medlemmer af socialudvalget bruger 150.000 kr. af skatteydernes penge på blandt andet juleshopping i New York, er direkte usmageligt!
Ikke mindst set i lyset af, at de selvsamme politikere og deres partier har haft så travlt med at skære ned på hjælpen til borgere med et handicap, at medarbejderne har råbt vagt i gevær og meddelt, at det vil føre til lovbrud og svigt.

Ifølge de selvsamme politikere, som nu er taget på fornøjelsestur til New York på kommunens regning, har kommunen ikke råd til at sikre værdige forhold for borgere med handicap for slet ikke at tale om ordentlige forhold i Familieafdelingen, så truede børn ikke bliver svigtet af kommunen.

I Velfærdslistens styregruppe noterede vi tidligere på året med tilfredshed, at vores byrådsmedlem, Kasper Fuhr Christensen, sagde nej til at deltage i den såkaldte studietur til New York, og siden har styregruppen for at sikre, at politikere valgt for Velfærdslisten heller ikke i fremtiden misbruger kommunale midler til dyre udlandsrejser, direkte forbudt politikere valgt for Velfærdslisten at deltage i udlandsrejser på kommunens regning.

Samtidigt foreslog Velfærdslisten i sit budgetudspil for 2016, at byrådets dyre udlandsrejser afskaffes. Der findes flere langt billigere teknologiske løsninger, hvis man ønsker at vidensdele med resten af verden. Desværre er det et frynsegode, som partierne bag næste års budget imidlertid ikke ønskede at give afkald på.

I Velfærdslisten prioriterer vi en styrkelse af velfærden for kommunens borgere, og ikke mindst de mest socialt udsatte, som især socialudvalgets medlemmer burde tage sig af, betydelig højere end dyre rejser til udlandet på kommunens regning med juleshopping og sportsoplevelser på programmet.

Det er ikke i orden!

* Læserbreve lægges undtagelsesvist ud på forsiden af RANDERSiDAG.dk. Læserbreve kan findes i menuen under ‘Debat’.

* Giv RANDERSiDAG.dk en ‘synes godt om’ på Facebook.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget