Aktiv vinterferie

9. februar 2010
Aktiv vinterferie

Sådan lyder det fra Fitness dk i Vestergrave, som naturligvis mener, at det med fordel kan være noget fysisk.

Har du børn i familien, kan du sikkert nikke genkendende til, at ferie med børn stiller nogle helt andre krav til feriens aktivitetsniveau. Nu kan du slå to fluer med ét smæk og selv få lidt sved på panden, når fitness dk i Randers åbner dørene for medlemmer og gæster, der gratis kan tage deres børn i alderen 7-15 år med til træning i hele vinterferien.

Vi har tidligere haft stor succes med at byde børnene velkomne sammen med deres forældre eller bedsteforældre. Det er en sund og sjov oplevelse for begge parter, og det kræver hverken den store planlægning, oppakning eller pengepung, siger centerchef Bethina Qvist og tilføjer:

Ønskesituationen er nok, at børnene får motion ved at løbe rundt i skoven og klatre i træer el.lign., men det er der sjældent tid til i hverdagen. Her er fitness et godt alternativ, for der er mange muligheder og det er sjovt og ligetil for de fleste børn. Og så er det jo smart, at man kan slå sin egnen motion sammen med ungernes og dele en fælles interesse, siger Bethina Qvist og understreger, at man kan være helt tryg ved at lade sit barn dyrke juniortræning i fitness dk pga. personalets faglige viden samt tætte samarbejde med Team Danmark.

Hvis du kunne tænke dig at besøge fitness dk sammen med dine børn eller børnebørn i vinterferien, og er du ikke medlem af centret, så kan I få lov at prøve én dags gratis træning hos fitness dk.

Du kan tilmelde dig Byen.nu’s gratis nyhedsbrev her på siden til højre. Og har du en fødselsdag, et jubilæum eller lignende, du gerne vil have offentliggjort, så mail til red@byen.nu