Nyheder
Afdeling 28 i Nordbyen bedst ud af affaldet
Etageejendomme har ofte udfordringer i forhold til sortering af affald. Derfor har Affaldskontoret i Randers de seneste måneder kørt en målrettet kampagne om god sortering af affald i to tilfældigt udvalgte boligafdelinger i Nordbyen. Afdelingerne er blevet fulgt og vejledt i hele opstartsfasen af den nye sortering af organisk affald. Ordningen trådte i kraft i […]
Etageejendomme har ofte udfordringer i forhold til sortering af affald. Derfor har Affaldskontoret i Randers de seneste måneder kørt en målrettet kampagne om god sortering af affald i to tilfældigt udvalgte boligafdelinger i Nordbyen.
Afdelingerne er blevet fulgt og vejledt i hele opstartsfasen af den nye sortering af organisk affald. Ordningen trådte i kraft i februar 2017, og nu her godt to måneder senere ser vi resultaterne af indsatsen, siger antropolog Cecilie Jakobsgaard fra Affaldskontoret.
‘Den Store Affaldsdyst’ er det sidste arrangement i rækken af forskellige tiltag. De to afdelinger har konkurreret om, hvem af dem der har sorteret mest organisk affald fra i en 6-ugers periode. Her løb afdeling 28 af med sejren med 12,5 kg madaffald sorteret pr. husstand mod afdeling 25s 12 kg pr. husstand.
Doris Rasmussen fra Garnisonsvej tog imod trofæet for ‘Den Store Affaldsdyst’ på vegne af sin afdeling.
Sortering er vigtig for os, og jeg ville ønske, at vi kunne have været i gang med at sortere madaffald for allerede 20 år siden, siger Doris Rasmussen.
I den periode, hvor projektet har kørt, har afdeling 28 fordoblet de affaldsmængder, de sorterer til genanvendelse fra 8 til 17 procent sammenlignet med samme periode i 2016.
Det er over al forventning, siger ejendomsfunktionær Torben Munk. Det er da også et stort skridt mod målet, som er genanvendelse af 50 procent af husholdningsaffaldet i 2020.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Doris Rasmussen tager imod Den Store Affaldsdysts trofæet på vegne af afdeling 28 – her overrakt af vicevært Torben Munk.