Nyheder

Aastrup til kamp for statslige arbejdspladser

Kriminalteknisk Center Nord og Det Nationale IT-Efterforskningscenter (Nitec) på Randers Kaserne nu droppet. Beslutningen er endnu et eksempel på, at Randers forbigås, når det gælder fordelingen af statslige arbejdspladser. Venstres lokale folketingsmedlem, Michael Aastrup Jensen, siger: Det er ikke første gang, at Randers svigtes, når statslige arbejdspladser fordeles, og jeg synes ærlig talt, at det […]

Aastrup til kamp for statslige arbejdspladser
Af Redaktion 11. oktober 2012

Kriminalteknisk Center Nord og Det Nationale IT-Efterforskningscenter (Nitec) på Randers Kaserne nu droppet. Beslutningen er endnu et eksempel på, at Randers forbigås, når det gælder fordelingen af statslige arbejdspladser.

Venstres lokale folketingsmedlem, Michael Aastrup Jensen, siger:

Det er ikke første gang, at Randers svigtes, når statslige arbejdspladser fordeles, og jeg synes ærlig talt, at det skriger til himlen. Samtidig er det udtryk for et klokkeklart løftebrud, som borgerne i Randers Kommune ikke kan være tjent med.

Rigspolitiets nye plan betyder, at Kriminalteknisk Center Nord flyttes til Fredericia, mens Nitecs folk rykker fra politigården i Randers til København. Dermed kommer to etager i politigårdens nye bygning til at stå tomme. Men her stopper det ikke: Selv byens motorcykelbetjente og politihunde rammes af sparekniven.

Det er rent ud sagt spild af skattekroner, hvis politigårdens flotte, nye lokaler kommer til at stå gabende tomme. Samtidig forekommer det en anelse småligt, at alt lige fra kriminaltekniske specialister til politihunde skal skæres ned, forklarer Michael Aastrup Jensen.

Beslutningen om at fratage Randers 42 statslige arbejdspladser er truffet i direkte modstrid med løftet om, at byens kaserne skulle udgøre placeringen for fremtidens Kriminalteknisk Center Nord. Derfor vil Michael Aastrup i nærmeste fremtid tage sagen op politisk med en række spørgsmål til justitsministeren.

Når man vender på en tallerken og trækker vigtige beslutninger i langdrag, rammer det ikke alene borgerne, men også de relevante politifolk. Derfor vil jeg nu tage sagen op på Christiansborg, for ingen er tjent med, at tingene foregår på denne måde, siger Michael Aastrup Jensen.

Husk at “synes godt om” RANDERSiDAG på facebook – KLIK her.

Du kan kommentere artiklen herunder.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget