Sådan kan hele familien få motion

Fredag 26. februar 2021 kl: 05:00



.

Motion er vigtigt for både børn og voksne. Derfor er det også vigtigt at prioritere, selvom der til tider kan være travlt i børnefamilien. Vil du gerne have hele familien til at motionere mere, så får du her 5 ideer til, hvordan du gør netop det.

Gå ture sammen

Det er enormt populært at gå ture. Måske er det, fordi det faktisk er så nemt at gøre. Det føles heller ikke altid som motion, men det er det. Vil du gerne røre dig mere med din familie, så er det en oplagt mulighed at tage vandreskoene på og komme ud i den friske luft sammen.

Hop på trampolin i haven

Hvis du gerne vil lave noget, der får pulsen lidt højere op, så kan du og din familie også hoppe på trampolin sammen. Selv den billigste trampolin kan give anledning til flere timers sjov, og så føles det som en leg for børnene at få lov at springe rundt.

Tag på cykelture

De fleste kan cykle. Hvis ikke, var det måske på tide, at I lærte det. Der findes et hav af gode cykelstier i hele landet, og derfor er det også dejligt nemt at tage ud på en cykeltur i det fri. Det er altså også en perfekt form for motion for familien.

Spil fodbold sammen

Hvis du er en af dem, der følger med, når Danmarks drenge spiller landskamp, hvorfor så ikke selv spille lidt fodbold derhjemme. Så kan du dyrke en sport, du går op i, samtidig med at du får noget vigtig motion.

Hop og dans

Endelig er der også masser af fordele ved at skrue op for musikken og danse helt tosset sammen. Det er nemlig noget, der både kan sætte gang i latter- og benmuskler



© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.