Guide: Sådan bliver du klar til Black Friday

Tirsdag 27. oktober 2020 kl: 15:24



..




Vi nærmer os så småt tiden for Black Friday, som er dagen, hvor du kan gøre dig en masse gode køb. Til gengæld er det også en dag, hvor du nemt kan komme til at lade dig rive med af begejstring og i stedet komme hjem med en masse unødvendige ting.

Her får du en guide til, hvordan du kommer godt igennem Black Friday.

Skriv en ønskeliste i god tid

På Black Friday vælter det med tilbud alle vegne, men det er ikke sikkert, at alle tilbud er gode for dig. Du gør dig først et godt køb, når du køber noget på tilbud, som du havde brug for uanset hvad. Hvis du begynder at købe alt muligt, som du slet ikke har brug for, bliver det ikke længere en dag, hvor du sparer penge.

Derfor kan du med fordel skrive en ønskeliste i god tid. Det vil sige en liste over alle de ting, som du mangler, og som du gerne vil lede efter på Black Friday. Hvis du udelukkende køber ting fra den liste, er du sikker på at komme hjem med nogle køb, som du bliver glad for. Læs mere her om gode Black Friday tilbud.

Tænk dine køb igennem en ekstra gang

Når alt lige pludselig er på tilbud rundt omkring, kan det være fristende bare at slå sig løs. Men hvis du vil undgå at lave en masse dumme køb, skal du spørge dig selv inden hvert køb:

• Kommer jeg til at bruge den/det her?
• Har jeg brug for den/det her?
• Er det et reelt godt tilbud?

Du kan sagtens finde nogle ting, som står som om, de er på tilbud, men hvor det i virkeligheden ikke er et særligt godt tilbud. Hvis du overvejer hvert et af dine køb en ekstra gang, mindsker du chancen for at komme hjem med noget unødvendigt.




© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.