Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Onsdag 7. oktober 2020 kl: 10:38



..

Det er ikke altid lige nemt at få hverdagen til at hænge sammen. Du har måske mange ting at se til, som hurtigt kan blive uoverskueligt, hvis ikke du sørger for også at holde pauser. Hvis du oplever, at du mangler overskud i hverdagen, er det tegn på, at du skal huske at stoppe op og gøre gode ting for dig selv.

Der skal være plads til selvforkælelse i hverdagen, da det er med til at give dig ny energi og mere overskud.

Lav god mad til dig selv

Selvforkælelse behøver ikke altid være noget vildt og stort. Det handler nogle gange om de helt små ting i hverdagen såsom at tilberede et rigtig lækkert måltid mad. Hvem elsker ikke god mad? Hvis du har haft en lang og træls dag, eller du bare har lyst til at gøre noget godt for dig selv, kan du sætte lidt ekstra tid af til at lave noget god mad. Du kan f.eks. lave din livret. Hvis du har lyst til et godt stykke kød, kan du også overveje et stykke frilandskød.

Hold fri når du holder fri

Der kan være meget at tænke på, når du er på arbejde. Derfor er det vigtigt, at du holder helt fri, når du endelig har fri fra arbejde. Hvis du stadig holder øje med din mail eller besvarer din arbejdstelefon, så holder du ikke helt fri i hovedet. Hvis du vil give dig selv lov til at lade op, er du nødt til at holde helt fri nogle gange.

Læg en ansigtsmaske

Hvis du nogle gange har brug for at føle en ægte følelse af selvforkælelse, kan du lægge en ansigtsmaske eller tage et fodbad. Det er sådan noget, som du garanteret gør alt for sjældent og som føles rigtig afslappende og rart, når du endelig gør det.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.