Newroz piroz

Lørdag 23. marts 2019 kl: 10:25

Newroz piroz
Newroz piroz - godt nytår. Onsdag blev der fejret kurdisk nytår i Myretuen på Nordre Fælled. Jennumparkens Børnekor indledte festen med at synge.

Det var et blandet program, hvor koret som vanligt startede med ”I Danmark er jeg født”.mDerefter sang børnene ”Når vi synger sammen, er vi glade alle sammen” – og det var tydeligt at se og høre.

Vennesangen var på, og det var også tydeligt, da børnene sang et par kanons, at de holder meget af denne udfordring.

Børnekoret fik i januar Randers Kulturpris, og ved denne lejlighed sang koret ”Danmark gennem tusind år”, så det var oplagt også at have den med på programmet.

Børnekor og publikum sluttede i fællesskab af med ”Livstræet” – den passede godt til situationen og arrangementets placering på Nordre Fælled.

Efter korets optræden var der kurdisk musik og dans, borgmester Torben Hansen holdt tale, og der blev tændt bål, som jo er en tradition ved fejring af det kurdiske nytår!

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.