Om John MogensenOnsdag 6. marts 2019 kl: 09:28
John Mogensen eksperten Kurt Andreasen fortæller om den folkekære sangers egne tekster og melodier, kort om hans liv frem til det store gennembrud på Dansktoppen i 1971 med "Der er noget galt i Danmark" samt meget om den efterfølgende kæmpe musikalske succes. Det bliver et foredrag om en af Danmarks største musikpersonligheder nogensinde - om hans musikalske op- og nedture, indtil han i 1977 døde af et hjerteanfald forårsaget af et alt for hårdt liv – specielt efter hans kæmpe gennembrud i 1971. Foredraget ledsages af de mest betydningsfulde af Johns originale musikudgivelser på plader. Kurt Andreasen mødte første gang John Mogensen i 1971, men det var først i 1991 interessen for John og hans sange tog fart, hvor han i samarbejde med Kick Music udgav kæmpe succesen "den med selerne" eller formeldt 34 af John Mogensens største hit på dobbelt-albummet "Der er noget galt i Danmark", som med mere end 150.000 solgte eksemplar er det mest solgte John Mogensen album til dato. Det musikalske foredrag "Der er noget galt i Danmark" om John Mogensen er opdelt i 2 afdelinger á 40 minutter med en pause ind i mellem på 15 minutter. Kurt Andreasen har de seneste 40 år været selvstændig producent i underholdningsbranchen – først i musikbranchen med udgivelser på pladeselskabet DAVS af blandt andet Bjarne Liller, Ulf Pilgaard, Keld & Hilda, Nis P. Jørgensen, Los Valentinos, Rock Nalle og Bubber. * Det musikalsk foredrag om John Mogensen besøger Memphis Mansion Randers 9. april. * Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her. * Tilmeld dig vort nyhedsbrev. © Copyright 2023 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |