Randrusianske virksomheder skal have succes online

Onsdag 22. april 2015 kl: 12:52

Randrusianske virksomheder skal have succes online
Succes Online handler denne gang om E-handel, sociale medier og IT-infrastruktur.
I 2009 havde Randers besøg af DanmarksTuren, som rustede byens virksomheder til at udnytte digitale muligheder. Bag Innovationscenter for eBusiness stod bag( og kommer nu igen.

Denne gang i samarbejde med den landsdækkende kampagne Succes Online.

Formålet med Succes Online er at skabe vækst i danske virksomheder ved hjælp af internettets mange muligheder. Forløbene er gratis og består af fem moduler med forskellige temaer. IBIZ-Center står for afholdelsen.

Succes Online handler denne gang om E-handel, sociale medier og IT-infrastruktur. Det finder sted 29. april på Erhversakademi Dania, Randers SØ.

I dette fjerde modul vil Odd Erland Bakkengen fra IBIZ-Center i samarbejde med Stormvind, Clickstarter og Alexandra Instituttet give de lokale virksomheder inspiration og værktøjer til, hvordan de høster fordelene af sociale medier, e-mail markedsføring, digital infrastruktur og ikke mindst sikkerhed på nettet.

IBIZ-Center er etableret af Styrelsen for forskning og Innovation og har til formål at yde uvildig it-vejledning til små og mellemstore virksomheder.
Partnerne bag Succes Online er Erhvervsstyrelsen, Google, IVÆKST, IT-Branchen, FDIH, Håndværksrådet, Amino, Deloitte og IBIZ-Center.

* Læs mere her - klik.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.