Folketingskandidater besøgte hjernecentret

Søndag 24. marts 2019 kl: 10:13

Bente Østrup Brøgger, Iben Sønderup, Charlotte Broman Mølbæk og Birgitte Staun Jespersen.
Bente Østrup Brøgger, Iben Sønderup, Charlotte Broman Mølbæk og Birgitte Staun Jespersen.

Folketingskandidater besøgte hjernecentret
Folketingskandidaterne Iben Sønderup og Charlotte Brroman Mølbæk.
Folketingskandidaterne Charlotte Broman Mølbæk (SF) og Iben Sønderup (S) besøgte Hjernecenter Randers.

”Velkommen – du er gået rigtigt” – det er de ord, man mødes med, når man som patient med erhvervet hjerneskade møder op på Hjernecenter Randers.

De to folketingskandidater Charlotte Broman Mølbæk og Iben Sønderup blev modtaget lige så åbenhjertigt af Bente Østrup Brøgger, som er leder af socialområdets senhjerneskadeindsats, og afdelingsleder Birgitte Staun Jespersen, da de besøgte Hjernecenter Randers.

”Jeg har jo selv haft en slem hjernerystelse, og jeg har mødt flere med senhjerneskade og læst artikler og hørt podcast om at få en hjerneskade. Og så tænkte jeg: Hvordan mon vores tilbud er i Randers til denne gruppe,” sagde Iben Sønderup.

”Jeg sidder jo ikke i et udvalg, der har med dette område at gøre, og jeg kunne rigtig godt tænke mig at blive klogere på det.”

De to ledere fortalte om Hjernecenter Randers’ arbejde med voksne, der har fået en hjerneskade. Når et menneske pludselig får en hjerneskade og ikke kan de samme ting længere, er det et langt forløb at acceptere den nye identitet og lære at forvalte den sparsomme energi. Når man får en hjerneskade, kan man nemlig rammes af hjernetræthed, som kan sætte en svær barriere for de aktiviteter, man kan overkomme. Derfor har mange senhjerneskadepatienter brug for at lære at forvalte de kræfter, de har.

Senhjerneskade kan opstå som følge af blodprop, hjerneblødning og hovedtraumer, og det kan have forskellige konsekvenser. Nogle mister deres sprog og skal have det genoptrænet. Andre har svært ved at tage initiativ. Og man kan også rammes på hukommelsen. Derfor skal man lære at navigere i livet på en ny måde. Og det hjælper Hjernecenter Randers med.

På centeret har man oprettet en ”flyver”, det vil sige en person, der kan komme ud til en bruger, der behøver akut hjælp til et hverdagsproblem. Det betyder, at brugerne ikke skal vente på et længere forløb med visitering til en indsats efter en paragraf.

”Men vi vil allerhelst invitere folk herind. For vi kan se, at fællesskab hjælper rigtig meget,” fortalte de to ledere.

”Det, at folk møder nogen, der har den samme erfaring som dem selv, betyder, at der dannes nogle venskaber, som ellers aldrig ville være opstået. Og det er faktisk meget rørende at se.”

Det er tydeligt, at der er stort fokus på at hjælpe borgerne videre i fællesskaberne ud fra de mange forskellige aktiviteter, man kan deltage i på hjernecentret. Udover den personlige mestingsvejledning, er der en lang række tilbud, som drives dels af frivillige og dels af ansatte: Der er fremskudt rådgivning, hvor alle kan møde op og få hjælp. Der er åben café tirsdag og torsdag, og der er en lang række kurser samt åbne tilbud som blandt andet arbejde i værksteder med træ og glas. Der er træning, sprog- og talegrupper, selvtræningsgrupper og pårørendekurser.

Derudover har ”Mænds mødesteder” og Hornbæk Sportsforening også aktiviteter i det meget charmerede hus.

”Som socialudvalgsformand er jeg rigtig glad for, og også meget stolt af, at vi i Randers har så godt et tilbud til senhjerneskadede,” sagde Charlotte Broman Mølbæk.

”Det er altid dejligt at blive mødt med den varme, der er er hos medarbejderne her, men det er så inspirerende med den store professionalitet, faglighed og ikke mindst engagementet. Jeg ved, at mange borgere her får rigtig god hjælp og støtte til at leve videre – på trods af en hjerneskade. Vi kan alle blive ramt, og så er det vigtigt, at vi netop kan få den kvalificerede hjælp.”

Både Iben Sønderup og Charlotte Mølbæk er medlem af Randers Byråd, og de har begge været valgt siden 2013. Nu stiller de op til Folketinget, og intentionen er at bringe deres byrådserfaring, erhvervserfaring og livserfaring med ind på Christiansborg.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord