Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik

Fredag 22. marts 2019 kl: 11:01

Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
Charlotte Broman Mølbæk, Bakkestjernedalen 2, 8930 Randers NØ - byrådsmedlem for SF Randers. Folketingskandidat.
LÆSERBREV Af Charlotte Broman Mølbæk, Bakkestjernedalen 2, 8930 Randers NØ - byrådsmedlem for SF Randers. Folketingskandidat.

Aage Stenz kalder i et læserbrev (RANDERSiDAG fredag d. 15/3) mig for populist og for hykler, fordi jeg i et læserbrev retter kritik mod de ret kritisable forhold, der er på Nyvang og særligt mod de kommende besparelser på ældreområdet.

Jeg er enig med Aage i, at man ved redningen af Aldershvile og Dronningborg Ældrecenter udsætter hele området for besparelser på de varme hænder. Det pointerede jeg også ved byrådsmødet, hvor vi behandlede sagen.

Jeg er dog lidt uforstående overfor kritikken, da jeg ikke har været involveret i kampen mod lukningerne. I SF mener vi, at det er godt, at de blev reddet, men er dybt bekymrede for de mange besparelser, som ældreområdet ser frem til.

Det er nedskæringer på over 70 millioner kroner, der står og venter i de 3 kommende år, og som uden tvivl vil have store negative konsekvenser for de ældre borgere.

Men det er altså ikke noget man kan bebrejde SF. I stedet for bør Aage tage en snak med hans eget parti, Socialdemokratiet. For det var med en socialdemokratisk borgmester i spidsen, at der blev vedtaget et budget, der betyder besparelser på velfærden på over 200 millioner kroner.

Det vedtog de sammen Venstre, DF og Konservative. For socialdemokraterne fravalgte det røde flertal, der var klar til at tage ansvar for velfærden via en skattestigning, der ville betyde, at vi kunne investere i mennesker, frem for de her besparelser, der rammer borgerne så hårdt og særligt ses på Nyvang.

I øvrigt var det også Socialdemokratiet, Venstre, DF og Konservative, der reddede Aldershvile og Dronningborg som budgetpartier, så det er dem, der har besluttet, at nedskæringerne skal fortsætte og ramme mange af ældrecentrene.

Nogle gange forstår jeg simpelthen ikke den socialdemokratiske logik. Når andre har magten, og der er valg, så vil man prioritere velfærd - børnene, de unge, de udsatte, de handicappede og de ældre. Og når valget er ovre og de selv har magten til at kunne forandre og forbedre, så viser det sig, at det er alle andres skyld, at de fravælger velfærden. Og nu er det så åbenbart SF´s skyld, at der er for få varme hænder til at passe på de ældre på Nyvang, fordi budgetpartierne har valgt at spare sig igennem endnu en periode.

Aage må se frem til, at jeg fortsat vil kritisere de ting, som jeg er uenig i, ligesom jeg holder fast i de løfter, jeg gav vælgerne inden valget. Det jeg mente før valget, mener jeg også i dag. Jeg vil tage ansvar og være med til at sikre et værdigt ældreliv.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord