Vores børn fortjener mere end tomme ord

Torsdag 21. marts 2019 kl: 07:58

Vores børn fortjener mere end tomme ord
Charlotte Broman Mølbæk, Bakkestjernedalen 2, 8930 Randers NØ - byrådsmedlem for SF Randers. Folketingskandidat.
LÆSERBREV Af Charlotte Broman Mølbæk, Bakkestjernedalen 2, 8930 Randers NØ - byrådsmedlem for SF Randers. Folketingskandidat.

Jeg har sagt det igen og igen, alle børn i Danmark bør have ret til voksne nok i deres dagtilbud. Alt for mange børn i Danmark har en dagligdag med alt for få voksne omkring sig. Derfor mener jeg, at der skal indføres minimumsnormeringer i alle daginstitutioner, så vi sikrer alle børns trivsel og udvikling. En minimumsnormering, der betyder, at der max er 3 vuggestuebørn per voksen og 6 børnehavebørn per voksen.

Michael Aastrup Jensen (V) svarer i et læserbrev den 14. marts på den bekymring, jeg tidligere har skrevet omkring børns ret til voksne nok til børnene i daginstitutionerne.

For det første ærgrer det mig, at Michael tilsyneladende ikke har læst mit læserbrev godt nok.

Jeg skriver ikke, at Michael er ligeglad med børnene, men jeg referede til Michaels eget svar under en debat i Langå, hvor jeg spurgte til, hvad han vil gøre for børnene i daginstitutioner og skoler. Der kunne jeg og de andre fremmødte høre Michael fortælle, at han ikke mener, at der er problemer. Hverken i daginstitutioner, i skoler og heller ikke med børn og unges helbred. Michael sagde tydeligt på debatmødet, at det var ikke noget, han vil blande sig i, da det er kommunens ansvar.

Og det er her, vi er uenige!

For det handler ikke kun om kommunerne eller om udligningsreform. Det handler om, at der ikke er voksne nok til vores mindste børn i vuggestuer og i børnehaver mange steder i landet. Til stor skade for vores børn. Det kræver handling.

Michael og jeg kan hurtigt være enige i, at vi bør få en rimelig udligningsreform, der vil styrke fattige kommuners økonomi, herunder Randers kommunes, men hvis den bliver vedtaget er det igen op til tilfældighedernes spil,om pengene overhovedet går til børnene. Faktisk har det været nødvendigt at øremærke penge til daginstitutionerne, da kommunerne tidligere bare brugte dem til alle mulige andre formål.

Når jeg mener, at det er afgørende vigtigt med en minimumsnormering, så skyldes det, at professor James Heckmann har bevist det, mange pædagoger i årevis har vidst. At det er helt afgørende for børnenes udvikling og trivsel, at der er voksne nok og at det i udpræget grad betyder, at børnene lærer meget bedre i skolen.

Jeg vil opfordre Michael til at se dokumentaren, for der kan man se på børnene, hvor vigtigt det er, at politikerne tager ansvar nu. Vores børn er fremtiden og fremtiden skal vi investere i.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord