Randers EgnsTeater skal til Kina

Tirsdag 12. marts 2019 kl: 15:11

Nanni Lorenzen: Børnene kan jo ikke forstå dansk... Foto: Martin Gundesen
Nanni Lorenzen: Børnene kan jo ikke forstå dansk... Foto: Martin Gundesen

Randers EgnsTeater skal til Kina
Nanni Lorenzen har tidligere turneret i både England og Tyskland. Foto: Martin Gundesen
Til juli rejser skuespiller Nanni Lorenzen fra Randers EgnsTeater til Kina for at spille forestillingen 'Sokken' på en stor kinesisk børneteaterfestival, Shanghai International Children's Theatre Festival.

Nanni Lorenzen har tidligere turneret i både England og Tyskland, hvor forestillingerne blev oversat til de pågældende sprog. Men det er ikke en mulighed denne gang, da de kinesiske børn i aldersgruppen udelukkende taler kinesisk. Det giver nogle ekstra udfordringer.

”Børnene kan jo ikke forstå dansk, så jeg skal koncentrere mig ekstra meget om at udtrykke mig kropsligt. Men de små behøver ikke så mange ord. De fanger mere stemninger og udtryk,” siger Nanni Lorenzen og fortæller, at kineserne heldigvis godt ved, hvad de har købt.

”Der var en delegation på 10 kinesere inde at se forestillingen på Aprilfestivalen i 2018. Og det var kun den ene af dem, der kunne lidt engelsk. Så de har jo vurderet, at man sagtens kan få noget ud af forestillingen, selvvom man ikke forstår ordene,” siger Nanni, der glæder sig meget til at spille for det kinesiske publikum.

”Jeg er spændt på publikums reaktion. Om den er ligesom herhjemme, og om de lever sig ind i det. Jeg kunne godt forestille mig, at de kinesiske børn er noget mere disciplinerede. Og så glæder jeg mig til at se en masse spændende teater og blive inspireret,” siger hun.

”Vi tager med for at vise udlandet, hvad vi kan, og for at skabe netværk. Også i Kina. Vi vil gerne til udlandet igen en anden gang, når det kan passe ind i det, vi ellers laver. Og så er det jo altid skønt med den anerkendelse, det er, når man bliver inviteret med på en af de meget store internationale børneteater-festivaler,” siger teaterleder Peter Westphael.

Nanni Lorenzen skal deltage på Shanghai International Children's Theatre Festival med indtil videre fem opførelser af ”Sokken” den 6. og 7. juli, og tre mere er under planlægning.

* ”Nanni til Kina” med Nanni Lorenzen og den store flight Case med scenografi og kostume, der skal sendes til Kina. En transport som Randers-firmaet Innovation sponsorerer.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Randers EgnsTeater på finansloven
- Jagt på danskheden
- Film om Randers Handsker
- Bluesvindere på Underværket
- Generalerne mødes
- Afrikansk kunst i Nørhald
- Kunst og lopper på Frederiksdal
- Et strejf af Ziggy
- Randers EgnsTeater skal til Kina
- Ortodoks kirkemusik fra Ukraine
- Erik Grip spiller i kirken
- Lokalt talent gi'r varmen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord