Værket: Midt om Natten tilbage i ny version

Lørdag 9. marts 2019 kl: 08:38



Værket: Midt om Natten tilbage i ny version
Der er udsigt til et rørende gensyn med Benny, Arnold, Tusindfryd, Susan Himmelblå og alle de andre skæve eksistenser fra Haveje.
Fra februar 2020 sendes musicalen Midt om Natten på en omfattende Danmarksturné, som afsluttes med en længere spilleperiode i Tivolis Koncertsal. Musicalsuccesen kan opleves i Randers.

Musicalen, der indeholder en række af Kim Larsen og Gasolins største hits, spillede i 2018 for fulde huse i Tivolis Koncertsal og det meste af Danmark - og blev set af flere end 150.000 begejstrede publikummer.

Der er udsigt til et rørende gensyn med Benny, Arnold, Tusindfryd, Susan Himmelblå og alle de andre skæve eksistenser fra Haveje. Ligesom en perlerække af hits fra filmen som Papirsklip, Tik Tak og Midt om natten igen vil lyde fra scenen. Musicalen bliver, ud over de mange kendte hits fra Midt om natten, toppet op med sange som Langebro, Kvinde Min, Tarzan Mamma Mia, Rita og Vi er dem de andre ikke må lege med – træfsikre hits fra både Kim Larsen og Gasolins´ bagkatalog.

Forestillingens kreative producent Thomas Langkjær siger:

”Midt om natten blev sidste år en fantastisk succes, og vi var meget overvældede af publikums modtagelse. Vi glæder os derfor over, at vi allerede i forbindelse med opsætningen i 2018 fik mulighed for at bringe forestillingen tilbage i 2020, og ovenikøbet i en fornyet version af musicalen, der nu sætter endnu skarpere fokus på filmens fortælling og Kim Larsen musik”.

Til at løfte genopsætningen er det lykkedes producenterne igen at samle et stærkt hold af både rutinerede og nye performere. Holdet tæller bl.a. Gustav Wolter, der i 2018 fik sit gennembrud i rollen som den oprørske Benny, der i filmen blev spillet af Kim Larsen selv. Anmelderroste Troels Malling tager en tur mere som den veltalende charmør Arnold.

Derudover kan publikum bl.a. opleve Allan Mortensen som vagabonden Tusindfryd, Jimmy Jørgensen i dobbeltrollen som brugtvognsforhandleren Charles/ og Rockerleder samt et stort ensemble og band, der tilsammen tæller mere end 30 medvirkende. Det vil senere blive offentliggjort, hvem der skal løfte øvrige roller, herunder rollen som Susan Himmelblå.

MIDT OM NATTEN er med Gustav Wolter / Benny, Troels Malling / Arnold, Allan Mortensen / Tusindfryd, Jimmy Jørgensen / Charles/Rockerleder m.fl. samt band og stort ensemble.

* Tre forestillinger på Værket i marts 2020:

Fredag 6. marts – kl. 20.00.
Lørdag 7. marts – kl. 16.00.
Lørdag 7. marts – kl. 20.00.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Randers EgnsTeater på finansloven
- Jagt på danskheden
- Film om Randers Handsker
- Bluesvindere på Underværket
- Generalerne mødes
- Afrikansk kunst i Nørhald
- Kunst og lopper på Frederiksdal
- Et strejf af Ziggy
- Randers EgnsTeater skal til Kina
- Ortodoks kirkemusik fra Ukraine
- Erik Grip spiller i kirken
- Lokalt talent gi'r varmen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord