-Klik venligstKlik venligst

Sparekassen Kronjylland fortsætter med at vokse

Torsdag 28. februar 2019 kl: 11:45

Sparekassen Kronjylland fortsætter med at vokse
I 2018 har adm. direktør Klaus Skjødt og hans medarbejdere i Sparekassen Kronjylland kunnet byde tusindvis af nye kunder velkommen.
Stigning i kundetilfredshed, basisindtjening og kundeantal i Danmarks største sparekasse, Sparekassen Kronjylland med hovedsæde i Randers.

I 2018 har adm. direktør Klaus Skjødt og hans medarbejdere i Sparekassen Kronjylland kunnet byde tusindvis af nye kunder velkommen. Dermed fortsætter de seneste års betydelige vækst i Danmarks største sparekasse.

"Der er en meget stor opbakning til den måde, vi driver vores forretning på med en personlig rådgiver til alle. Det er tydeligt, at der stadig er mange, der ønsker den klassiske gode service og personlige rådgivning som supplement til de mange digitale tjenester, de bruger i dagligdagen. Derudover har uroen i de allerstørste banker formentlig også gavnet os," vurderer Klaus Skjødt.

Sparekassen Kronjyllands udlån vokser med 15 procent. Sparekassen, der er landets 8. største pengeinstitut, har de seneste fire år åbnet otte nye afdelinger, men det er dog ikke kun her, at der er vækst.

"Vi har fremgang både i sparekassens ældre og nye afdelinger. Selvfølgelig er den procentuelle vækst størst i de helt nye afdelinger, men også veletablerede afdelinger i eksempelvis Randers og Aarhus vokser betydeligt," fortæller Klaus Skjødt, der i 2018 åbnede en afdeling i Aalborg.

Mens 2018 som de tidligere år bød på markant vækst i både kundeantal, balance og basisindtjening, går bundlinjen tilbage i forhold til 2017, hvor Sparekassen Kronjylland leverede sit bedste resultat nogensinde. Årsagen er lidt dårligere kursreguleringer og nedskrivninger. Årets resultat før skat blev på 289 millioner kroner, som Klaus Skjødt kalder meget tilfredsstillende.

"Vi fastholder den solide vækst i vores kerneforretning, hvor basisindtjeningen stiger med 24 millioner kroner, og det er det vigtigste. Der vil være år, hvor kursreguleringerne som i 2017 giver ekstraordinært meget, og år som i år hvor de er på et mere normalt niveau. Så det er svært at være andet end tilfreds med den flotte fremgang, vi oplever," siger Klaus Skjødt.

Netto rente- og gebyrindtægterne er steget med 35 millioner kroner som følge af det øgede forretningsomfang og den store aktivitet i øvrigt, mens udgifterne er holdt i ro.

"Vi har de seneste år haft stor fokus på at effektivisere arbejdet med administrative opgaver for at sikre, at både vores rådgivere og øvrige medarbejdere bruger mest muligt af deres tid direkte med kunderne. Det har gjort, at vi både kan være mere i kontakt med kunderne og klare papirarbejdet med nogenlunde samme antal medarbejdere. Resultatet viser sig dermed også både i regnskabet og kundetilfredsheden," forklarer Klaus Skjødt.

I den seneste EPSI-undersøgelse af kundetilfredshed var Sparekassen Kronjylland således i top tre på privatkunder, mens den på loyalitet lå helt i top på erhverv. I begge målinger var Sparekassen Kronjylland desuden gået pænt frem og hører til dem, der er mest i kontakt med sine kunder.

"Vi skal hele tiden være relevante og nærværende for vores kunder. Det er her, at vi for alvor gør en forskel med den personlige rådgiver, som du kan stole på. Mange har de seneste år centraliseret både privat og erhverv i callcentre, men der har vi holdt fast i, at alle typer kunder kan få rådgivning i deres lokale afdeling. Så er det vores opgave at flytte kompetencerne ud til kunden og ikke omvendt," understreger Klaus Skjødt.

Også på negative renter har Sparekassen Kronjylland valgt en anden retning end de fleste større banker samt efterhånden en række mindre banker. Sparekassen har nemlig valgt, at deres kunder slipper for at betale for at sætte penge i banken.

"Mere end halvdelen af de danske virksomheder betaler i dag negative renter for deres indlån. Der har vi i stedet valgt at prioritere de langsigtede relationer med vores kunder og sagt, at det skal de ikke hos os. Hvis kunderne lægger hele deres engagement hos os, så er det vigtigere end kortsigtet profit i form af negative renter på indlån. Det har vores kunder været meget positive overfor, og som en ekstra gevinst har det også givet rigtig mange nye erhvervskunder, og det er alle størrelser af erhvervskunder, der har valgt os til med baggrund i den beslutning," fortæller Klaus Skjødt.

I forbindelse med årsregnskabet har Sparekassen Kronjylland gennemført to justeringer af sit afdelingsnet. Ørsted afdeling er blevet slået sammen med afdelingen i Auning, Årsagen er dels udfordringer med rekruttering til Ørsted afdeling, dels at den med kun fem medarbejdere er svær at drive. Afdelingen i Kristrup er desuden slået sammen med afdelingen i Randers City, så Sparekassen fremover har tre privatkundeafdelinger, en erhvervsafdeling, en private banking afdeling, en landbrugsafdeling samt naturligvis hovedsædet i Randers. Med ændringen er Sparekassens afdelingsstruktur i Randers fremtidssikret og vil derfor ikke blive ændret de kommende år.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

© Copyright 2020 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Sparekassen Kronjylland fortsætter med at vokse
- Kommuner hylder ambitiøse iværksættere
- Bæredygtige boliger for verdens mest udsatte
- Sparekassen i rødt og hvidt
- Smarteyes sponsor for håndboldlandshold
- Fysioterapi særligt for mor, barn og baby
- Hudplejeinstituttet nu 10 år med Jytte ved roret
- 42 nye gazeller
- Har du en god ide?
- Grønvang udvider med spisepavillon og tarteletter
- Er du frisk på øl?
- Biografen i Randers sætter ny rekord

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Klik venligst
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord